Skal vi så ikke fortsætte med flere vine fra Juan Luis Cañas? Jo, det skal vi da og endda 4 af slagsen fra Bodegas Luis Cañas. Den første er den hvide Vinas Viejas Blanco i årgang 2022.
Vinas Viejas Blanco er lavet på 90% Viura og 10% Malvasía Riojana, der kommer fra over 65 år gamle vinstokke på nogle af husets ældste vinmarker i 450-60 meters højde ved byerne Villabuena, Leza og Nacaridas.
Druerne er sorteret flere gange og kun de bedste druer finder vej tilden endelige vin. Efter presning af druerne har 70% af vinen gæret på primært nye 225 og 500 liter franske og amerikanske egefade, mens de resterende 30% bliver gæret på ler-amfora, cement- og ståltanke. Lagringen sker over 6 måneder sur lie med købende battonáge inden aftapning på flaske og endelig frigivelse.
Dejligt frugtrig og samtidig pænt fadlagret og fyldig næse … det er dåsepærer, saftige ferskner, gule mirabeller og syltede limefrugter, en lækker nybagt æbletærte, lidt mørdej, croissanter, vanilje samt smørcreme … det er lækkerier for enhver bager eller winelover.
Smagen er sådan lidt tilbagetrukket … hvis det giver mening? Den virker lidt olieret, cremet og fyldig vin, men frugten mest er eksotisk med tørrede abrikoser, fersken, saftige pærer, lemon, citroner og så masser af syltet grape. Læg dertil lidt stærk hvid peber, krydderier samt røg på en lidt rustik og robust facon … men den har fandeme karakter, så 92 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker.