Jeg fortsatte på gul stue hos Cantine Ca Modeano, men nu med en hvidvin lavet på den nogle gange lidt neutrale drue Pinot Grigio, men her virker den ret aromatisk.
Druerne er efter høst afstilket med en kølig og kort premaceration og efter presningen er mosten dekanteret og gæret i rustfrie ståltanke ved kontrolleret temperatur og med udvalgte gærtyper.
Efter endt fermentering er vinen lagret 6 måneder i rustfri ståltanke sur lie og efter aftapning yderligere 2 måneder på flaske.
I næsen er det aromatisk med blomster og tonsvis af bløde frugter, som squeezy pærer, saftige ferskner, hybenroser … virker så blød og man dufter virkelig også lagring sur lie, men er også den vin so far med største søde fornemmelse.
Smagen er også blød, men her er det med denne smag af syltede limefrugter, kandiserede citroner og en maskulin syre, der brummer godt med sin dybe bitterhed. Det er en fyldig, kraftig og lidt krydret vin med dybde, men virkelig let at drikke. 90 point.
Forhandles af Højbjerg Vine og Ispirazione, hvor en flaske koster 159 kr., mens prisen er 145 kr. ved køb af 6 flasker.