Den anden Verdejo vin fra Javier Ruíz de Galarreta og Michel Rolland, serveret til en bagt hvidfisk – vist torsk – med selleri, rogn og muslingeskum, var denne 2020 Verdejo Organic Parcela 123.
Vinen er lavet fra 40 år gamle Verdejo vinstokke plantet i en stenet jordbund nær byen La Seca, der regnes for Ruedas bedste dyrkningssted.
Vinen er lavet med udblødning … pre-maceration ved af mosten sammen med skindet ved 7 grader inden temperaturstyret gæring ved 14-16 grader. Vinen er lavet i en mere moderne stil, hvor det meste blot er lagret sur lie i ståltankene med løbende battonage, mens en mindre andel er lagret 3-4 måneder på helt nye franske egetræsfade for ekstra krydderi og kompleksitet.
Den almindelige forrige 2018 Verdejo smager rigtigt godt, men denne er bare mere frisk, mere ren og knap så tung … krisp, grøn og endda feminin. Der er fersken … endda lys og næsten helt umoden fersken, melon, sandeltræ samt gule blomster.
Smagen er i samme boldgade, ren, clean, grøn og frisk med grønne æbler, lemon og citroner. Den har slet ikke den samme lidt småfede side som lillesøsteren og dermed bliver vinen heller ikke så fyldig og olieret, sød og cremet, men er den slanke, friske og villige kvinde. med 92 point om taljen.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 229,95 kr., mens prisen er 119,95 kr. ved køb af 6 flasker.