Den næste af Domaine Robert Gibourg vinene blev så en 2020 Ladoix … en nok mere ukendt appellation beliggende i det nordøstlige for Grand Cru Corton.
Domaine Robert Gibourg har flere marker i Ladoix og denne er lavet med flere på markerne, hvor vinstokke er plantet i 1959 og efter høst er afstilket.
Så har druerne ligget i en kold udblødning i 3-5 dage, hvorefter de så har gæret ved 20 grader over 18-21 dage alene med druernes naturlige gærceller. Efter gæringen har vinen så lagret på egefade 16-18 måneder inden aftapning på flaske uden klaring eller filtrering. Der laves kun 1.000 flasker af vinen hvert år.
Duftmæssigt er det virkelig fortsat en meget ung vin … spændstig, kantet, grøn, hvor frugten mest er kirsebær, ribs, ganske syrlig og så nærmest utilgivende i aromaerne.
Igen er smagen dog langt rundere og langt blødere … faktisk mere interessant end den foregående vin. Derudover har den nogle langt ædlere og ganske tørre tanniner samt en lidt krydret eftersmag.
Forhandles af Vinmonopolet.dk, hvor en flaske normalt koster 349,95 kr., men på tilbud pt kan fås til 299 kr.