2020 Domaine Jean-Charles Fagot, Chassagne-Montrachet Vieille Vigne, Bourgogne, Frankrig

2019 Domaine Pascal Clément, Rully Les Cailloux Blanc, Bourgogne, FrankrigNæste burgundisk vin fra Domaine Jean-Charles Fagot var klart et niveau op, for det var en nyere 2020 Chassagne-Montrachet Vieille Vigne.

Chassagne-Montrachet hed oprindeligt Chassagne-le-Haut, men blev i 1879 omdøbt for at ære den mest berømte Grand Cru parcel i hele området Le Montrachet. Det er også det område i Côte de Beaune – ja vel i hele Bourgogne – som har rekorden med flest Premier Cru marker … hele 51 af slagsen.

Der dyrkes dog mest hvidvin i Chassagne-Montrachet, hvor halvdelen er beplantet med Chardonnay og 76% af Premier Cru vinene er faktisk hvidvine.

Hos Jean-Charles Fagot kommer Pinot Noir druerne til denne Chassagne-Montrachet Vieille Vigne imidlertid ikke fra Premier Cru marker, men til gengæld fra gamle vinstokke på omkring 55 år og høstet med et udbytte på 40 hektoliter pr. hektar.

Vinificering sker alene med druerne naturlige gærceller og vinen er lagret omkring 12-14 måneder på egefade, hvor 1/3-del er nye fade, 1/3-del fade brugt en gang før og den sidste 1/3-del fade, som før er anvendt to gange tidligere. Flasket uden klaring og med let filtrering. Der laves årligt små 1.500 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er vinen klart mere rund, blødere og har samtidig også et lettere og mere delikat fadpræg , en langt mere tiltrækkende duft, fortsat pænt ungt, urter, grønne blade, men langt mere elegant og en frugt af lyse kirsebær, hindbær, jordbær, kampfer, røg og karamel.

Vinen smager også som duften … ung, godt med syre og lidt kant og  purunge og spændstige tanniner, lys, syrlig samt næsten eksplosiv i  frugten.

Forhandles af Vinmonopolet.dk, hvor en flaske normalt koster 389,95 kr., men på tilbud pt kan fås til 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7