2016 Weingut Artur Steinmann, Sommerhausen Steinbach Riesling Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

2016 Weingut Artur Steinmann, Sommerhausen Steinbach Riesling Spätlese Trocken, Franken, TysklandFra vinkøleskabet hev jeg forleden endnu en bocksbeutel flaske ud. Den stammer fra et vingårdsbesøg i Franken, nemlig en rund 2016 Sommerhausen Steinbach Riesling Spätlese Trocken fra Weingut Artur Steinmann.

Besøget på vingården og mit møde med Stefanie Steinmann kan du læse om i mit indlæg Besøg hos Artur Steinmann … Weingut im Pastoriushaus.

Denne Sommerhausen Steinbach Riesling Spätlese Trocken er en Lagenwein. Sommerhauser Steinbach er en af de bedste marker ved den lille by og ligger på en stejl skråning med en ideel orientering mod syd og sydvest med en stigning på op til 80%.

Steinbach er  godt beskyttet mod vinden, hvilket betyder, at der udvikles et optimalt klima. På grund af den optimale solindstråling er temperaturer på op til 55 grader muligt tæt ved jorden.

Marken har sit navn stenbæk efter et lille vandløb, som løber lige gennem marken og fører vand med om vinteren, for om sommeren er der det et tørt vandløb. Jorden på Steinbach består forvitret kalk, muschelkalk … meget nem at varme op, hvilket endda forstærkes af de støtte mure, som findes overalt i marken.

Denne Sommerhausen Steinbach Riesling Spätlese Trocken er – som navnet også fortæller – lavet med sent høstede druen, men ellers er vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men er efter endt fermentering lagret en kort periode på egefade. I denne årgang 2016 har den 4,2 gram restsukker pr. liter.

Allerede efter kapslen er skruet af, så strømmer det op med liflig Riesling aromaer, en smule petroleum, linolie og Swarfega håndrens, hvilket suppleres med citroner, kvæde … lidt tropisk frugt med både mango og abrikos. Det dufter djævelsk godt.

I munden er det også virkelig fornuftig Riesling … godt med citroner, men det bliver aldrig for surt, for alle citronerne ligger her nærmest i vandbad og støttes af lidt lemon, svagt lidt grape bitterhed. Syren er frisk og skarp … ingen slinger i valsen og alderen på 5 år trykker på ingen måde. Pivfrisk kunne man passende sige.

Købt på vingården, hvor en flaske kostede 12€ … svarende til 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7