Med Monte Lupo Lugana vinen fra Cobue fortsatte vi stille og roligt med at bevæge os tilbage i tiden. Dermed var næste så en 2017 Monte Lupo i glasset.
Igen er det Turbiana aka Trebbiano di Lugana og lavet alene på ståltank, hvor vinen bagefter lagres sur lie inden aftapning på, flaske og endelig frigivelse.
2017 var en lidt varmere årgang og det kan også duftes i glasset, for der er klart mere krop, men den er også mere blomstret uden at miste de grønne elementer med både grønne æbler og stikkelsbær. Smagen er også mere juicy, men fortsat med salte mineraler, mere peber, lidt Jolly Time og fyldighed.
Ingen forhandler herhjemme, men koster på vingården 12,90€ … svarende til 96 kr.