Det andet Straight lige højre nyrestød var selvfølgelig en Riesling, da Tobias Krämer jo er medlem af Generation Riesling, hvis formål netop er at højde kvaliteten af Riesling vinene.
Druerne til vinen kommer formentlig både fra Krämers marker ved det hvide bjerg Wißberg tæt på vingården i Gau-Weinheim og markerne ved Uffhofen, er høstet med håndkraft, men ellers vinificeret på rustfrie ståltanke, hvor vinen også har lagret en kort periode inden den er aftappet på flaske. Krämers Straight Riesling har 5,2 gram restsukker pr. liter.
Duftmæssigt starter vi rigtigt fornuftige … ikke sådan, at vi snakker petroleum, men bare en god, indbydende inderlighed. Det er meget rent, direkte og let frugtrigt, rank, frisk med citrus, svag grape, lidt grønne urter, en lille drillende sødme … faktisk super lækker aroma fra en lille undseelig Gutsriesling.
Smagen er skarp, syrlig og meget klassisk Riesling … det er måske ikke ultra kompleks eller vild dybt, men det smager altså bare rigtig godt, syrlige æbler, citronsyre … rank og syrlig Riesling med masser af god kvalitet. Vi sniger os op på 4,5 houlbergske fingre.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 99,95 kr., mens prisen er 79 kr. ved køb af 6 flasker.