Weingut Höpler laver også et par vine på ren Pinot Noir og vi starter først med at smage den almindelige. Flaskens etiket afslører ikke meget … udover at det er Pinot Noir.
Druerne er høstet i september og har efter gæret i barriques, som er brugt to eller tre gange tidligere. Vinen er også lagret i egefade 14 måneder efter endt fermentering.
I glasset herlig, lys transparent teglfarvet … men duften klart meget mere rustik, fyldig og urtet. Der er masser af kirsebær, granatæbler, nelliker og tobak. Det bliver bondsk, kantet og urtet, så der mangler en smule finesse … men frisk er den.
Smagen er let, frisk med direkte frugt, jernagtige noter, grønne urter og krydderier … virkelig krydret, frisk vin med Pinot Noir druens lethed. Der er ikke en kompleks Pinot Noir, men en landlig, rå og ubekymret vin, som slutter med en lille sødme i eftersmagen.
Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.