I filmen Døde Poeters Klub opfordrede professor John Keating de konform- og traditionsopdragne elever på Welton Academy til at begynde at tænke selv, leve livet fuldt ud og Carpe Diem. Den ukonventionelle tilgang medførte en åndelig opblomstring hos eleverne.
Paul Schumacher har også grebet Carpe Diem og lavet en vin, som skal nydes fuldt ud … Spätburgunder Carpe Diem, som er lavet med en blanding af druer fra de yngste vinstokke på de bedste parceller.
Ellers er den lavet som de øvrige … tidlig høst, kold spontangæring og maceration i åbne gæringskar og efter endt fermentering lagring på brugte franske 228 liters bourgognebarriques i 18 måneder,
Duftmæssigt minder vinen meget om foregående, ganske grøn med lys, rustik frugt, hindbær, kirsebær, brombær med modenhed, røg og stram syre. Smagen er også lys, ren og stringent frugt, peber og ganske grøn … stramt og rent.
Dansk importør er Rotweiss Vinimport, hvor en flaske koster 149 kr.