På adressen Constantia Main Road i Constantia finder vi det sydafrikanske vinhus Constantia Glen, som jeres altid flittige vinblogger nu smager en håndfuld vine fra … og starter med denne 2018 Two lavet på Sauvignon Blanc og Semillon.
Vingårdens historie går tilbage til 1685, hvor Simon van der Stel startede med at lave vin på vingården, som blev kaldt Constantia. Efter hans død i 1712 blev vingården delt i 3 dele … nemlig til vinhusene Groot Constantia, Klein Constantia og Buitenverwachting.
Sidstnævnte Buitenverwachting er netop den vingård, som i dag er blevet til Constantia Glen, selvom den gennem årene har haft mange navne som Benydendal og senere i 1813 Klein Benydendal, hvor vingården var ejet af Johannes Gregorius van Helsdingen, som faktisk var den første til at plante vinstokke på gården.
I 1843 blev vingården købt af Sebastiaan Valentyn van Reenen fra den store hollandske Cloete familie. De ændrede navnet på vinhuset til Glen Alpine og gjorde vingården kendt … og fx besøgte dronning Victorias søn prins Alfred også vingården.
Imidlertid blev ejendommen i 1851 solgt på auktion … og skiftede ejer et utal af gange inden den så blev opdelt i smålodder. Det meste af jorden blev herefter anvendt til smålandbrug med frugtplantager og andre fortsat med produktion af vindruer, men andre arealer langsomt blev skovområder.
Det blev den østrigske Waibel familie, som i 1960 samlede trådene op og købte Glen Alpine. De byggede der deres nye hjem og startede først en tekstilvirksomhed på deres gård … BMD Knitting Mills. Den drev de frem til 1995, hvorefter de ændrede driften til landbrug med kvægbesætning … indtil 1998 hvor Dieter Waibel sammen med sin søn Alexaner og svigersøn Gus Allen startede med at plante nye vinstokke.
Desværre blev de fleste af markerne ødelagt af en stor vildbrand i 2000. Den udryddende de fleste planter i hele Cape Peninsula, men Waibel familien plantede blot nye igen, således de 5 år senere i 2005 kunne producere deres første vin under det nye navn Constantia Glen.
I dag har vingården 60 hektar jord, hvoraf 29 hektar er vinmarker, men derudover fortsat masser af opdræt af Red Angus kvæg. Selve vinproduktionen er lagt i hænderne på vinmageren Justin van Wyk.
Nå, men vi starter med at smage husets vin med navnet Two … lavet på 68% Sauvignon Blanc og 32% Sémillon. Vinen er fermenteret i 600 liters demi-muids egetræsfade … dog med 7% af Sauvignon Blanc druerne fermenteret i amphora krukker.
Derefter er vinen lagret sur lie i 7 måneder i samme egefade, heraf 17% nye fade. Og de 7% Sauvignon Blanc druer er lagret i krukkerne og først efter de 7 måneder er den endelige blanding foretaget.
Man fornemmer med det samme, at vinen er produceret på eg … en lidt federe næse, hvor frugten er abrikos, hyld, lemon samt grape suppleret med let mynte, blomster og tydelige fadnoter, vanilje, nougat og en smule mælkechokolade.
I munden er vinen blød og cremet, men har en syreagtigt rank ryg som en soldat, der samtidig er en smule blød i knæene. Smagen er præget af grape og lemon, saltvand samt kalkagtige elementer. Der virker fint med lidt fylde og samtidig med citron syren og grape bitterheden.
Forhandles af Winelovers, hvor en flaske koster 123,75 kr.