Det er egentlig meget simpelt … Samantha O’Keefes på Lismore Estate Vineyards laver bare formidabel vin og det er denne Barrel Fermented Sauvignon Blanc endnu et godt eksempel på.
Jeg har tidligere skrevet om Samantha og Lismore Estate, da jeg smagte hendes Pinot Noir og hendes Chardonnay Estate Reserve, men det kan du læse mere om i de tidligere indlæg.
Barrel Fermented Sauvignon Blanc er selvfølgelig som navnet siger fermenteret på egefade … store 500 liter fade og er derefter lagret sur lie – altså med bærmen – med 75% i egefadene og 25% i store æggeformede betontanke.
WOAW … sikke en næse. Den er fed, lidt røget, olieret og klart anderledes end de fleste Sauvignon Blanc vine. Fadpræget er meget tydeligtog frugten nærmest tropisk med lidt fersken, en lille syrlig nerve, rosmarin, appelsinskal, salver og creme. Der er sket ingen typisk Sauvignon Blanc græs noter, men en opulent så samtidig opulent opstopper næse.
I smagen har Sauvignon Blanc druerne dog efterladt lidt syre med nærmest grønne æbler og selvom fadlagringen har gjort vinen både fed, blød og cremet, så bliver det dog aldrig for meget, for vinen har en elegant balance, dybde og kompleksitet.
Forhandles af Lesedi Wines, hvor en flaske koster 195 kr., hvilket faktisk er et fund for denne vin.