Damiano Fornaro synes, at jeg også skulle smage hans Soave Classico med lidt alder, nemlig i en årgang 2011 … og dermed en af de første årgange, som Fornaro faktisk har lavet.
Det er fortsat 100% Garganega, som udelukkende er lavet på rustfrie ståltanke.
Men med alderen er vinen blevet en kende mere spændende, for nu dukker der først lidt duft af benzin eller æter op, blomster, stikkelsbær, ananas og andre tropiske frugter, akaciehonning, mandler og der fornemmes klart lidt alder i duften.
I munden er vinen nu også blevet mere spændende … er nærmest nu lidt vibrerende med mere modenhed og power, mens de skarpeste kanter er slebet runde. Selvom vinen fortsat har en kraftig syre, så smager det mere rundt med modne æbler og abrikos.
Ingen forhandler herhjemme og i Soave koster en flaske 13€ … svarende til 97 kr.