Næste af de røde, burgundiske vine fra Domaine Daniel Rion & Fils blev husets basisvin, som Christophe og Olivier Rion blot kalder Bourgogne Pinot Noir.
Det er en vin, hvor druerne kommer fra flere forskellige parceller i bunden af bjergskråningen ved Nuits Saint Georges.
Der har vinmarkerne en undergrund med silt, ler og masser af mineraler. Vinstokkene er omkring 20 år gamle og er samlet udgør parcellerne omkring 2 hektar.
Efter høst afstilkes druerne og derefter udblødes druerne et par dage. Vinificeringen sker i åbne, rustfrie ståltanke med fermentering i 10 dage og derefter har vinen lagret omkring 15 måneder på brugte barriques.
Næsen er fin luftig og let, men med en lidt stærk og forstyrrende aroma … næsten lidt surkrydret. Den stikker lidt ud mellem hindbær, kirsebær, stikkelsbær og lidt mineraler. Smagen er dog langt bedre end duften … fin, let og sødkrydret, lidt skarp i eftersmagen, men bestemt okay.
Importeres af Vinmonopolet, men jeg har ikke fundet en pris på vinen herhjemme.