Vinsmagningen tirsdag på arbejdspladsen bød på 2 dejlige vine fra Jysk Vin. Første vin var denne Côtes du Rhône Villages fra vinmagerne Isabelle og Arnaud Guichard Hameau, fra vinhuset Domaine de la Guicharde i byen Derboux ved Mondragon, ca. 15-20 km. nordvest for Orange.
Domænets bygninger og vinmarker er placeret på et historisk sted, idet resterne af Katharernes Chateau Derboux kan ses flere steder. Disse bygninger blev nedrevet i 1228. Ellers er domænets historie som vingård ikke så gammel. De første vinstokke blev plantet på stedet i 1960. I dag er der omkring 45 hektar med vin. Isabelle og Arnaud Guichard overtog ejendommen i 1988.
Markerne er certificeret agriculture biologique fra 2011 og drives efter biodynamiske metoder. Mistralen hjemsøger hyppigt området, så det er kun på helt specielle steder, at vindyrkning er mulig pga. undergrundens rigdom. Der høstes både mekanisk og manuelt, og vinfremstillingen er helt traditionnel.
Vinen her er deres Cuvée Genest, lavet på 60% Grenache 40% Syrah.
Duftmæssigt fanger jeg lavendler, lakrids … Rhône … hvid peber. Smagsmæssigt en god balance, fin tannin, frugtrig og alt i alt en dejlig vin. Meget ligefrem og et fint glas Rhône.
Købt hos Jysk Vin til 78 kr.