Fredag AG er en fødevareproducent, som laver færdigretter og er beliggende i Root i Schweiz. Men det er vi hylende ligeglad med, for her betyder fredag én helt anden ting … og det er selvfølgelig, at der skal Spätburgunder på bordet, hvilket i dag er løst med en af slagsen fra Weingut G.H. von Mumm.
Weingut G.H. von Mumm ligger i Johannisberg … som vel nærmest kan betegnes som den nordligste del af byen Geisenheim i Rheingau, omkring 1 kilometers penge fra byens centrum, med det velkendte vinhus Schloss Johannisberg som nabo og heller ikke langt fra Chat Sauvage, som vi også tidligere er stødt på her på bloggen.
Johannisberg er nok også den mest berømte del af Geisenheim, da det er her Spätlese vinene reelt er opfundet. Geisenheim er virkelig et vinøs centrum i Tyskland og har bl.a. også siden 1872 huset skolen/universitetet for uddannelse af ønologer, nemlig Forschungsanstalt Geisenheim für Wein- und Gartenbau, som i dag kendes som Hochschule Geisenheim University.
Weingut G.H. von Mumms historie hænger sammen med det velkendte Schloss Johannisberg, som Napoleon under sit togt mod Preussen i 1806 havde taget i sin besiddelse. Han overdrog slottet til marskallen Kellermann, der også var hertug af Valmy, som tak for hans militære tjeneste.
Kellerman overlod driften af Schloss Johannisberg – herunder vinproduktionen – til Adelaide Marco, og hun lavede også en fin vin i den efterfølgende årgang 1807. Men i de efterfølgende år fra 1808 til 1810 svigtede høsten på Schloss Johannisberg og det pressede det velrenommerede slot.
Det udnyttede den initiativrige vinhandler Gottlieb Mumm, som i begyndelse af 1811 var kommet til byen. Han kom fra en stor familie af bankfolk, købmænd samt vinproducenter fra Frankfurt og var samtidig lidt af en gambler. Han var så dristig, at han købte næsten hele 1811 høsten fra Schloss Johannisberg for den svimlende sum af 32.000 Gylden … en masse penge for en høst, som ingen på det tidspunkt vidste, hvordan ville blive.
Men lykken står den kække bi … for 1811 årgangen endte med at blive den bedste årgang i hele 1800-tallet. Og det blev til 50 tønder med hver 1.200 liter af den allerbedste Johannisberg Riesling, som ved salget indbragte Mumm hele 150.000 Gylden.
Dem investerede han fluks i en række udvalgte vinmarker i Johannisberg fra bl.a. Schloss Johannisberg, hvilket blev grundlaget for Weingut G.H. von Mumm. Familien Mumm blev hurtigt en meget succesfuld vinfamilie i Johannisberg. Gottlieb havde næse for gode forretninger og i 1827 investerede han sammen med faderen Peter Arnold Mumm og sine brødre Jacobus and Philipp også i et champagnehus i Reims.
Det blev til Champagnehuset J.H. Mumm eller Maison Mumm, som det også blev kaldt. Navnet G.H. Mumm fik huset først efter næste generation Georges Hermann Mumm, som rejste verden rundt og markedsførte champagnehuset. Det medførte, at foretagendet voksede markant og investerede i yderligere vinmarker.
Den store succes betød også, at familien i 1873 fik lov til igen at bruge deres oprindelig preussiske navn Mumm von Schwarzenstein, så da de i 1876 byggede et kæmpe slot omkring 500 meter længere oppe over Johannisberg, så kom det selvfølgelig til at hedde Burg Schwarzenstein,
Det er en idyllisk perle med en fabelagtig udsigt over vinmarkerne i Johannisberg og hele Rhindalen. På klare solskinsdage kan man fra slottet se både Rüdesheim mod vest og Wiesbaden mod øst.
Det gamle Schwarzenstein navn lagde såmænd også navn til en af husets marker, nemlig marken Johannisberger Schwarzenstein, som familien ejede sammen med andre i dag velkendte marker som Mittelhölle, Hölle og Vogelsang.
Senere efter 1. verdenskrig konfiskerede den franske regering i 1918 imidlertid Mumms franske champagnehus, som jo i dag faktisk fortsat eksisterer i bedste velgående og i dag ejes af den store vin- og spirituskoncern Pernod Ricard.
Som erstatning for den tabte champagneproduktion i Reims, så grundlagde Godefroy H. von Mumm fra familien i stedet i 1922 G. H. Mumm Sektkellerei i Eltville i 1922, Det måtte dog efter påkrav fra indenrigsministeriet ændre navnet til von Mumm for at adskille sig fra det tabte, franske champagnehus.
Mumm von Schwarzenstein familien drev derefter både vin- og sekthuset helt frem til 1957, hvor de solgte Wein- und Sektgüter G. H. von Mumm til Dr. Oetker familien. Oetker familien frasolgte dog i senere i 1970 sekt-delen Mumm Sekt til den canadiske Seagram-gruppe, men det mousserende vinhus er i dag en del af Rotkäppchen-Mumm Sektkellereien.
Oetker familien beholdte dog selv Weingut G.H. von Mumm og har siden købet af Weingut Schloss Johannisberg i 1974 drevet de to vinhuse samlet.
Den gamle Burg Schwarzenstein ejes heller ikke længere af Mumm von Schwarzenstein familien og er heller ikke en del af Weingut G.H. von Mumm, men er i dag ejet af fonden Grossmann Familienstiftung Burg Schwarzenstein, men drives af den eksklusive, internationale restaurant- og hotelkæde Relais & Châteaux. Det er blevet totalt moderniseret og fungerer som hotel med 2 fine toprestauranter, hvoraf den ene har 1 Michelin stjerne.
Samlet har Weingut G.H. von Mumm samt Weingut Schloss Johannisberg i dag 100 hektar vinmarker, hvor de 65 anvendes til von Mumm. De 65 hektar er fordelt på 15 forskellige marker ved både Assmannshausen, Rüdesheim, Geisenheim, Johannisberg og Winkel. Ud af de 65 hektar er de 22 hektar faktisk Erste Lage topmarker.
De bedste marker er Assmannshauser Höllenberg og Frankenthal, Rüdesheimer Berg Rottland, Geisenheimer Kläuserweg, Winkeler Hasensprung samt Johannisberger Mittelhölle, Hölle og så selvfølgelig Johannisberger Schwarzenstein.
Vinene fra Weingut G.H. von Mumm er opdelt helt traditionelt i Guts-, Lagenwein og Erste Gewächse. Denne Spätburgunder er en Gutsweine, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinen. Derfor springer vi da også bare lige direkte på mine smagsnoter.
I glasset er denne Spätburgunder klart mørkere end gennemsnittet. Næsen byder desværre heller ikke på nogle af de aromaer, som gør med varmblodig, når der er Spätburgunder i glasset. Der er i stedet lidt tyggegummi, salt, kirsebær og mørkere bær … brombær, egenoter og virker lidt kantet og tør. Den har nærmest en duft som en kedelig og billig vin over sig.
Og så er duften endda bedre end smagen, hvor syren er første sanseindtryk og virker krydret, kantet og lidt for dominerende. Frugten er småbitter, og det hænger ikke helt sammen for mig. Uhhhh. No go desværre … men hustruen er sgu ganske vild med den. Hun får gavmildt resten af flasken, mens jeg vist lige skal i vinkøleskabet efter noget andet.
Købt i Tyskland, hvor prisen er 9,70€ … hvilket svarer til 72 kr. Den køber jeg ikke igen.
