Vi sluttede eftermiddagen på Bar-Vin med en enkelt rødvin og det var en 2023 Pinot Noir Vielles Vignes fra vinhuset Domaine Saint Germain fra Péronne i Saône-et-Loire i Mâconnais-området tæt på Mâcon og Cluny i der sydlige Bourgogne.
Der findes flere producenter med navnet Domaine Saint Germain og den mest kendte er fra Saint‑Pierre‑d’Albigny i Savoie, mens der til gengæld ikke findes mange oplysninger om denne producent.
Men Domaine Saint Germain fra Péronne er er et lille, familieejet domaine, der har siden 1990’erne produceret klassiske Bourgogne Pinot Noir og Bourgogne Chardonnay fra kalkholdige skråninger i Saône‑et‑Loire.
De råder sandsynligvis over 6–12 hektar vinmarker, arbejder traditionelt i stål og brugte fade, og laver vine i en ren, elegant og frugt‑drevet stil, typisk for sydlig Bourgogne.
Denne Pinot Noir Vieilles Vignes er lavet på ren Pinot Noir fra 40–60 år gamle vinstokke i Mâconnais, der efter høst er afstilket og så lagt i koldmaceration 2–5 dage ved 10–12 grader inden gæring i stores ståltanke ved 24-28 grader. Endt endt fermentering er vinen lagret 6–12 måneder i franske egetræsfade.
Duften er nøddet med skovbund, en sødlig, fed frugt … pænt tyk frugt med brombær, kirsebær og virker lidt varm i frugten tørrede tranebær, nelliker, nøddeskaller og egetræ.
Smagen er sødlig og rustik … lidt for sød efter min vurdering, for man får en nærmest varm frugt med tranebær, solbær og virker temmelig rustik for min smag … ikke raffineret eller kompleks … 87 point.
Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 199 kr.