Den anden hvide Saint-Aubin burgundiske vin fra Prosper Maufoux blev denne 2022 Saint-Aubin Clos du Villages.
Til denne vin kommer Chardonnay druerne fra Prosper Maufoux’ egne, muromkransede parceller nær hovedkvarteret på Château de Saint-Aubin … ideelt placeret klos op ad 1er Cru-marken Le Village.
Straks efter den manueller høst er druerne presse som hele klaser i en nænson pneumatisk presse. Herefter klares druesaften ved en nedkøling over 24 timer ved 12 grader.
Mosten fyldes derefter direkte på fade, hvor den alkoholiske og blødgørende malolaktiske gæring finder sted. Vinen lagrer derefter 12 måneder på 228 liters franske barriques, der er let ristede og heraf er 30% helt nye fade.
UHHHH … igen drønlækker, smørfed næse … måske en anelse mere grøn i stilen end foregående Clos du Chateau, men der er fortsat en duft af ristede nødder, brunet smør, let lakridskonfekt, vanilje, noget karamel, mælkechokolade, pærer,, fersken, kandiseret, saltet grape og man fornemmer en nærmest vibrerende syre,
Det smager tæskegodt … blød, cremet og samtidig med en frisk og letsaltet syre, breder sig blidt i munden med største velbehag, klar, ren og alligevel smørret. Det er grønne pærer, fersken, lemon samt syltede citroner, en kalket og flintet mineralitet som i Puligny eller Chassagne … komplet og ganske fabelagtig vin … 95 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 709,95 kr., mens prisen er 504,95 kr. ved køb af 6 flasker.