Den rige, gamle Bernard Magrez er fortsat going strong og laver vine fra det meste af verden. Selvom det mest kommer fra Bordeaux, så laver han også spansk vin, som nu fx denne 2020 Juan Rivas Temperancia Roble.
Vinen er lavet på 100% Tempranillo, som Bernard Magrez selekterer fra udvalgte ler- og kalkstensrige marker i Ribera del Duero og det er fra marker dyrket efter bæredygtige principper.
Gæring og maceration er sket over 15 dage ved 26 grader og efter endt fermentering er vinen så lagret kortvarigt 5 måneder i franske og amerikanske egetræsfade.
Trods den begrænsede fadlagring, så er er duftmæssigt smæk på fadnoterne med mælkechokolade, nougat, vanilje, sød lakrids og så virker frugten egentlig også meget moden med saftige blommer, blåbærsyltetøj og kirsebærsauce og pænt med frugtsødme.
Smagen er mere simpel end smagen, idet den mangler samme sgu fedme og dybde. Der kommer lysere og mere syrlig frugt med både kirsebær, jordbær og blåbær, lidt peber og citroner, men balancen er klart mindre, selvom det fortsat – og specielt til prisen – er en rigtig fornøjelig Ribera del Duero vin, der dog kalder på noget mad. 89 point.
Forhandles af Supervin, hvor prisen er 129,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 49,95 kr.