Som også sidste gang jeg var vært for vingutterne, så lå det tæt på mit værtskab for byggesjakket, så det blev derfor lidt et copy-paste arrangement, hvor jeg genbrugte det mest … samme hatte, også små overskæg til alle og så næsten samme menu med flere af de typiske kendte tyske retter.
Vi startede kl. 17.00 og iførte os lidt tyrolerstemning, mens vi sørgede for, at der kom lidt bobler i glasset, som vi kunne nyde til lidt snacks, der mest bestod af Pretzel inspirerede chips.
Som vært havde jeg sørget for bobler og en enkelt hvidvin. Paul var fortsat på detox fornuftig non-alkohol og havde medbragt vine uden alkohol og derfor heller ikke med i selve konkurrence. Det betød nu ikke det store, da ingen gættede, at det var en roséfarvet champagne på Pinot Meunier i glasset.
Maden
Derefter stod den på tysk menu … den lidt copy-paste menu, som jeg ugen tidligere også havde serveret for byggesjakket.
Jeg havde droppet en ret … 5 blev simpelthen for meget og havde samtidig udskiftet den lidt mislykkede Apfelstrudel med en ret af Kaiserschmarrn med flormelisdrys og vaniljeis.
Samlet set kom menuen derfor til at se sådan her ud:
- Currywurst
- Kartoffelklöße
- Wienerschnitzel
- Kaiserschmarrn
Da jeg beskrev retter fra ugen før i mit referat fra byggemødet, så er det sådan set kun Kaiserschmarrn, som er ny
Kaiserschmarrn
Det er skam heller ingen fancy ret, men Kaiserschmarrn kan vel bedst oversættes til kejserpandekager og er en mellemting mellem en omelet og en sød pandekage, som hakkes i stykker og derefter så drysses med flormelis … ingen højere gastronomi.
Vinene
Som sidst bestod feltet af 10 vine, hvilket bestod af en flaske bobler og en hvid fra mig og så 2 rødvine fra alle 5 … altså undtagen fra Paul, så dermed kom vi til at smage disse vine:
- 2019 Audrey Brocard, Rosé de Meunier Non Dose, Champagne, Frankrig – Ulrik
- 2016 Tenuta delle Terre Nere, Etna Bianco Calderara Sottana, Sicilien, Italien – Ulrik
- 2021 Weingut Spiess, Bechtheim Pinot Noir, Rheinhessen, Tyskland – Steffen
- 2022 Fedellos do Couto, Bastarda, Galicien, Spanien – Jan
- 2019 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien – Gert
- 2022 Roark Wine Company, Dots, Californien, USA – Ulrik
- 2021 Bodega Pepe Mendoza, Giró de Abargues, Alicante, Spanien – Steffen
- 2022 Domaine Yannick Amirault, Bourgueil le Grand Clos, Loire, Frankrig – Jan
- 2006 Conterno Fantino, Barolo Vigna Sorì Ginestra, Piemonte, Italien – Gert
- 2019 Raúl Pérez, Kolor Okuda San Miguel & Raúl Pérez, Bierzo, Spanien – Ulrik
Et fremragende felt med mange overraskelser og flotte vine og som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelserne er vinene, hvor jeg kun tidligere havde smagt 2 vine før.
Den ene var nemlig mit eget valg Kolor fra Raúl Pérez som jeg synes de skulle smage og Giró de Abargues fra Bodega Pepe Mendoza, som jeg sidste år smagte ude hos Vinpusheren i Aarhus.
Konkurrencen
Vi skal sluttelig også lige omkring vores konkurrence, som jeg trak med sejrrigt ud af med 6 point, hvorefter Steffen og Jan delte næste plads med 3 point og Gert denne gang nøjedes med 2 point.
Glæder mig allerede til næste gang … og næste gang jeg selv holder, skal maden nok også lidt højere op på den gastronomiske klinge, selvom man altid bliver godt mæt med tysk mad … og det blev vi.
Tak for kampen venner !