2005 Weingut Schäfer-Fröhlich, Spätburgunder Trocken in Barrique gereift, Nahe, Tyskland

2005 Weingut Schäfer-Fröhlich, Spätburgunder Trocken in Barrique gereift, Nahe, TysklandDet gode ved at hælde en slat af forrige vin i maden er, at der så bliver plads til at åbne endnu en vin denne fredag aften.

Vi er nu i Nahe i Tyskland, og druen er igen Pinot Noir, eller Spätburgunder Trocken Im Barrique Gereift (jo jo … intet mindre), som Schäfer-Fröhlich har kaldt denne vin.

Og sikke en forskel i forhold til den tidligere vin. I glasset en transparent, let rød farve. I duften fortsat den animalske aroma, måske ikke så voldsom, men en mere kølig stil.

Pinot duften er der bestemt, og der er hindbær og jordbær dufte blandet med en smule eg, hvid peber og jord. Smagen meget rank, fin … hold da op, og syren er bestemt til stede, og jeg får masser af kirsebær og lang eftersmag. Vinen er mineralsk, syleskarp og ganske fantastisk.

Bestemt ikke easy-going, men en flot oplevelse. Hold den i glasset eller flasken i løbet af aftenen, og mærk udviklingen … den har kun godt at lidt luft. Alderen på 7-8 år mærkes overhovedet ikke … vinen hænger bestemt ikke med hovedet, men smagen hænger nærmere i ganen!

Vinmageren hedder Tim Fröhlich, og han er i løbet af de seneste år etableret sig i Nahe’s førende firkløver af producenter. Som den eneste af disse arbejder han udelukkende med spontangæring, som han mener giver de mest autentiske vine.

Han laver primært hvidvine, og har opnået mange priser for hans hvide vine. I 2010 blev han endda af Gault Millau kåret som “Årets producent”. I alle markerne ligger Schäfer-Fröhlich’s parceller i den stejleste del, hvor jordbunden er mest ufrugtbar og stokkene vokser direkte på den stenede undergrund.

Dermed kan Tim Fröhlich på mest dramatisk vis udvinde sine mineralske, kompromisløse essenser, som tilhører det største Tyskland har at byde på.

Tim Fröhlich laver også Spätburgunder, men i små mængder … faktisk så små, at de ikke engang er medtaget på hans website, men Tim Fröhlich arbejder meget seriøst på sine spätburgundere, som han laver på gammeldags vis og frigiver meget sent.

2005 årgangen, som er den aktuelle årgang, stammer fra perfekte druer af både franske og tyske Pinot-kloner, som efter en 6-7 uger lang maceration har været lagret i delvist ny barrique, deraf jo navnet “in Barrique gereift”.

I årgang 2005 har Tim Fröhlich alene lavet én Spätburgunder, dvs. man har undladt at selektere de bedste fade, og det giver jo – alt andet lige – mere kvalitet for pengene.

Og når vi er ved det med prisen, købt hos Atom Wine for 139 kr. for nogle år siden og bestemt anbefalesværdig.

Vinanmeldelse 5/7 

2 tanker om “2005 Weingut Schäfer-Fröhlich, Spätburgunder Trocken in Barrique gereift, Nahe, Tyskland”

  1. Hej Ulrik.
    Det ser spændende ud, jeg har selv drukket et par af Schäfer-Fröhlich´s Riesling det seneste, det kan virkelig anbefaldes.
    Dog har jeg deres Riesling GG “Felseneck” tilgode, men den er i reolen og skriger efter mig dagligt:)
    Har du nogle erfarringer med deres Riesling også?

    Hilsen
    Alex

  2. Hej Alex
    Jeg har kun smagt riesling fra Schäfer-Fröhlich en gang … til en tysk smagning for et par år siden, men det lyder som om, at det er noget som jeg skal dyrke noget mere. Kan ikke huske den specielt, og har ikke gemt smagenoter. Har også tidligere læst om Felseneck.
    Ved den tyske smagning smagte jeg i øvrigt også Beckers Pinot Noir Tafelwein, som 7 år i træk af Gault Millau er kåret som bedste tyske rødvin. Det var himmelsk.
    Ellers er min riesling passion på seneste primært plejet via Alsace vine, da jeg sidste sommer var forbi Alsace og besøge et par producenter.
    Glæder til at læse din blog om Felseneck på et tidspunkt.
    Hilsen
    Ulrik

Skriv et svar