Det var 1½ år siden at drengeklubben med det fabelagtige navn; De Stolte Bankfolks Ædedolke- og Udskejelsesforening For Fremme Af Naturlig Fedme Og Kødets Lyst Af Februar 1991 sidst var samlet. Det var nemlig i april 2013, hvor vi besøgte det nordjyske gourmet-fyrtårn Bryghuset Vendia, så man kan ikke sige, at antallet af årlige samlinger i drengeklubben er voldsomme.

Formålet med klubben er egentlig også bare at sikre, at 7 tidligere kolleger mødes en gang imellem og udveksler gamle historier, vittigheder … hører om alderens trykken hos hverandre … og så ellers får en god aften, dvs. god mad samt noget godt at drikke. Og derfor passede aftenens arrangement på Restaurant Fru Larsen også som fod i hose, da den lokale vinpusher Jysk Vin skulle sørge for og præsentere de tilhørende vine til den 5-retters gourmetmiddag, som annonceringen lokkede med.

Restaurant Fru Larsen ligger i den lille by Laurbjerg en 10 minutters kørsel fra Randers. I Jyllandspostens anmeldelse af restauranten fra 2013 skreve de, at det egentlig er lidt underligt at placere en toprestaurant i en ensomt beliggende landsby, men så har landsbyen da fået en turistattraktion. Og Jyllandposten gav Fru Larsen 5 pæne stjerner (ud af 6 mulige).

Restauranten i den ensomt beliggende landsby har nu været kendt igennem en lang årrække, men blev i 2012 overtaget af kokkene Tommy Friis og Birgitte Pedersen. Tommy Friis har en fortid som køkkenchef på Molskroen, hvad jo også pynter på et cv’et. Han er i øvrigt udlært hos Fru Larsen, så han kender om nogen stedet. Det var også Tommy, som præsenterede os for de enkelte retter.

Alle aftenens vine var udvalgt af Jysk Vin sammen med Tommy Friis … ja, det går jeg da ud fra. Og vinene fra Jysk Vin blev præsenteret af Hans Peter … der var vi også i gode hænder. Hans Peter ved alt om vin, er entusiastisk og en hyggelig fyr. Og han havde fundet en række flotte vine, som kunne matche aftenens retter.

Jeg skal nok afstå fra en påstand om at være superanmelder, gourmet … hvilket jeg helt sikkert slet ikke har tilstrækkelig erfaring med, endsige gastronomisk indsigt i. Men du får da lige et par billeder … usualy iPhone quality … samt mine umiddelbare kommentarer til de enkelte retter … bare som almindelig gæst, besøgende, madøre og dristig vinblogger.

#1
Appetizer 1/5 – Syltede hvide asparges med parmesanflager

Hmmm, ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne?

#2
Appetizer 2/5 – Glaskål med creme

Den var jeg vild med … en lille, anderledes godbid … men så lidt sølle ud på den store tallerken.

#3
Appetizer 3/5 – Sprødstegt kyllingeskind med revet trøffel

Her var alle vist enige … meget spændende. Trøfler revet ovenpå sprødstegt kyllingeskind. Klasse. I moderne stil serveret på en sten … aka en curling-lignende sten, men det er ganske fint. Vi er vel moderne.

#4
Appetizer 4/5 – Okserulle med et eller andet fyld

Kedelig … og i min bog lidt for søgt med servering ovenpå nogle gamle ben, specielt med så få ruller på hver tallerken.

#5
Appetizer 5/5 – Små knækbrød med kantareller & creme

Hmmm, tja okay lille knækbrød, og kantareller er altid godt.

Samlet 5 små appetizers … ganske fint. Eneste anke er, at det måske var lidt forvirrende … tror jeg personligt havde foretrukket portionsanretning … og færre appetizers. Men godt smagte de bestemt, men – som nævnt – med variationer. Til disse 5 små mundgodter nød vi lidt champagne, nemlig en N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig.

#6
Brød og luftig smør

En god restaurant kan ofte bedømmes på det hjemmelavede brød. Her var det i særklasse. Dejligt.

#7
Taskekrabbe med syltet nye rødløg & strandløg, samt havgus & dildfløde

Første forret var jeg vild med … flot, enkelt og super med de syltede løg. Vinmæssigt fik taskekrabben følgeskab af en 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig. Herlig med petroleum og fugtig kælder … fint til retten.

#8
Stegt pighvar med røget hasselnøddemælk & friske hasselnødder samt rosenkål & flager af gær

En anderledes let ret … igen fisk, som jeg elsker … og så lidt sunde, friske hasselnødder og rosenkål. Frisk pust med røget smag, herligt. Retten blev ledsaget af en 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig.

#9
Gulerødder med hyldebær, skiver af tørret andebryst & spåner af foie gras

Første hovedret … ikke højdepunktet. Virker lidt rodet på tallerkener, og jeg er sgu nok også lidt visuel sansende. Jeg er ellers vild med foie gras, men der manglede lidt syre til at binde retten sammen. Vinen var en 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA … ganske okay valg uden at være pragende. Måske for varm i udtrykket sammen med and, foie gras og søde gulerødder. Men det er bare min smag.

#10
Glaseret okseskank med syltet tyttebær & ramsløgskapers samt pure af spinat & peberrodsfløde

Super ret … flot med okseskank skåret ud i firkant med de forskellige tilbehør ovenpå. Igen dog samme anke … ubalance på tallerkenen. hvilket forstyrrer det samlede billede. Ved godt, at det er moderne, at maden ligger i den ene side af tallerkenen … ved dog ikke hvorfor? Her er balancen dog helt væk … og ja, jeg ved at det alene er æstetik. Smagen var dog i særklasse, og det gjaldt også den valgte vin, en 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien.

#11
Hindbær & brombær med creme fraiche 48%, rødbedesaft & krystalliseret hvid chokolade samt ristede havreflager

Dessert med masser af bær … skøn og fin afslutning. Og en dejlig sød Riesling … perfekt match, nemlig en 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

#11 #12 #13
Sødt til kaffen

Selvfølgelig lidt sødt til kaffen.

Samlet indtryk er, at Restaurant Fru Larsen absolut er et besøg værd. Det er ikke bedste restaurantoplevelse, men en skøn restaurant med god mad.

Men, det er jo også vinene, som er hovedemnet her på bloggen, så lige et line-up af vinene fra aftenen. Så følger links løbende til mine beskrivelser, noter og vurderinger.

• N.V. Champagne Janisson Baradon et Fils, Brut Grande Réserve, Champagne, Frankrig
• 2012 Weingut Bründlmayer, Riesling Heiligenstein, Kamptal, Østrig
• 2010 Domaine Jacqueson, Rully 1er Cru Les Gresigny, Bourgogne, Frankrig
• 2012 Carmel Road Winery, Monterey Pinot Noir, Californien, USA
• 2009 Tenuta Bellafonte, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien
• 2009 Weingut Robert Weil, Kiedrich Turmberg Riesling Spätlese, Rheingau, Tyskland

Sidder i øjeblikket på Hotel Wagner i Rotherbaum i Hamburg og nyder en Starbucks Cafe Latte … Venti selvfølgelig. En begivenhedsrig dag er slut, da jeg har gennemført mit første marathon nogensinde. Lidt okay, da jeg for lidt over et år siden ikke kunne løbe sølle 2 kilometer. Men nu er kongedistancen fuldført. Ganske vist ikke nemt, men kom dog igennem.

Jeg har de sidste 12 uger trænet intensivt, bl.a. med halvmarathon 6 weekender i streg, og også løbet 30 km. på tre timer, men må også i dag erkende, at marathondistancen langt fra er en walk-over. Som en dansker sagde her på hotellet; “Hvis det var så nemt, så var der nok også flere, som løb marathon. Jeg kom igennem på en acceptabel tid. Jeg havde selv regnet med 4 timer og 30 min., men det blev 4 timer og 37 min. Fuck at de sidste 12 km. skal tage over halvanden time … men de sidste kilometer er ren overlevelse.

Hvorfor udsætter man dog sig selv for den slags? Godt spørgsmål. Nok noget med stædighed og noget med prøve sine grænser af. Også bare en fed oplevelse at løbe blandt 20.000 andre løbere … og få opbakning af tusindevis af tilskuere. Det har jeg heller aldrig prøvet før.

Nå, men nok marathon, for de ømme ben gjorde også, at aftenen skulle tilbringes tæt på hotellet, og efter lidt søgning på nettet, så dukkede der da et par vinbaren frem. Utroligt, at ømme lårmuskler kan restituere på vin … men det er nu ganske beviselig. Vin er godt for krop og sjæl … måske var det mest sjælen, som efterspurgte lidt druesaft.

Første stop blev på vinbaren CavaRo Weinbar, hvor depoterne blev tanket op med to glas vin, nemlig;

• 2011 Weingut Hauck, Edenbusch Riesling Trocken, Rheinhessen, Tyskland
• 2012 Weingut Neiss, Spätburgunder Blanc de Noir, Pfalz, Tyskland

Til vinene fik jeg en klassisch Flammkuchen. Flammkuchen er en specialitet fra Alsace og naboområder. Det er en meget tynd pizza, der er kendetegnet ved at have et lag af cremefraiche, løg og skinke ovenpå. Min havde bacon i stedet for skinke. Ingen klage herfra. Denne Flammkuchen bringer vi da lige et foto af:

På vej retur stødte jeg på en yderligere vinbar … endda et par klasser over CavaRo, nemlig Neumann|s Bistro & Weinbar. Sulten var allerede stillet, så det blev blot til to små – men ganske herlige glas vin, nemlig;

• 2012 Gut Hermannsberg, 100 Jahre Jubiläums-Riesling, Nahe, Tyskland
• 2012 Thomas Hensel & Markus Schneider, Hensel & Gretel, Pfalz, Tyskland

Flot vinbar … maden så også ud til at være i særklasse og betjeningen var spot-on. Den kan jeg vist godt anbefale. Dog en lille anke …hvorfor har tyske vinbarer ikke mere Spätburgunder? På CavaRo fortalte tjeneren, at ingen havde spurgt til deres Spätburgunder i over 5 år, og at jeg var den første … så vinen havde de ikke mere, kun den nævnte Blanc de Noir. Hos Neumann|s Bistro & Weinbar var udvalget reduceret til en Diel Pinot Noir … og kun på flaske, dvs. 75 cl., hvilket nok var i overkanten til mine trætte ben. Var i så fald nok faldet ned at barstolen.

Jamen, så er der ellers ved at være over and out. Sengen kalder. Bringer dog sluttelig et par stemningsbilleder fra min dag i det tyske.

Med sommerferien tæt på besluttede vi at tage et smut forbi Brdr. Kochs restaurant “Det Glade Vanvid” i Århus. Jeg har for en del år tilbage smagt mad én enkelt gang fra de to brødre, som i dag er blevet til 3, og jeg anvender ofte deres kogebøger i køkkenet derhjemme, så en tur til deres restaurant på havnen i Århus har længe stået på min ønskeseddel. Brødrene har senest haft stor succes med deres Restaurant Det Glade Vanvid, som de selv markedsfører med ordnene:

Spørg dem selv… hvornår de sidst har sat Dem til rette, i et arkitekttegnet lokale med designer møbler, super akustik & den dejligste havudsigt. Samtidig fik De 4 serveringer af 3 af danmarks dygtigste kokke med dertilhørende aperitif og minimum 7 vine ad libitum efterfulgt af kaffe/ the med cognac. Hertil skal lægges en masse godt brød, stemningsfyldt musik fra højtalerne, store tjenersmil, kokkefortællinger “nogle af dem er løgnhistorier” og hyggelig løssluppen stemning til den vanvittige lave pris af 445,- kr.

Det findes ikke andre steder i kongeriget…., og det er vi så stolte af…

Så det skulle selvfølgelig prøves. Og det blev en god oplevelse, selvom der også er et par enkelte ting, som trækker en smule ned i den samlede bedømmelse.

Vi startede præcis 18.30, hvor dørene blev åbnet og 110 forventningsfulde gæster strømmede ind i restauranten. Lidt overvældende og det kommer nemt til at virke en smule forceret, idet alle skulle placeres og “forestillingen” gå i gang. Samtidig er det rigtigt mange mennesker at stoppe ind i det lille rum, og man kommer til at sidde meget tæt … også en anelse for tæt, hvis du spørger mig, og det kan godt være svært at snakke roligt hen over bordet.

Når det så er sagt, så kan de sgu lave mad … de brødre, for det er god mad. Man henter selv brød og olie … smager fantastisk. Brødet var med noget fenikkel, timian krydring, og helt i særklasse, og der var 3 forskellige olier med tomat/timian, chili/lime/koriander og den sidste med karry … som jeg lige husker det.

Man henter også selv vin i vinbaren, hvor der denne aften var 2 hvide, en rosé og 3 røde vine + en dessertvin. Kvalitetsmæssigt ganske fornuftige vine, pris i detail omkring 70-80 kr., hvilket vel er ganske okay i en ad libitum bar. Vi drak ikke så meget, fordelt med passende til fruen og næsten intet til mig, da jeg skulle køre hjem.

Fra vinbaren nød jeg følgende vine:

• 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay, Stellenbosch, Sydafrika
• 2011 Weingut Muenzenrieder, Zweigelt Rosé, Burgenland, Østrig
• 2010 Corinto Wines, Syrah, Central Valley, Chile

Her lige de retter, som vi nød denne aften:

Appetizer

Til appetizer fik vi en letgeleret gazpacho suppe med pickles på middelhavs grøntsager, hvidløgscroutonser, syrnet fløde & koldpresset olivenolie. Hertil en rød og sød Spumante … producent ukendt, men den smagte okay, og fint med en sød, mousserende vin på en varm sommerdag. Appetizeren var i særklasse … godt med bid i og meget smagfuld.

Forret

Forretten var måske nok – for mig – aftenens bedste ret, og bestod af liflig creme på koldrøget laks & asparges med hyldeblomst syltet gulerod, kinaradisse & bælgærter i dildcoulis, maltkiks med dip på pocherede æggeblommer, radisser & karse. Måske lidt fed i det, og ikke det bedste for min kur, men det smagte himmelsk, og den valgte vin, en 2011 Pangolin Vineyards, Chardonnay fra Sydafrika havde friskhed nok til at klare cremerne. Kunne måske være lidt nervøs for, at Chardonnay var en for fed vin til retten men det gik fint.

Hovedret

Hovedretten bestod af unghane på 2 måder som dampet bryst & egen salat med champignon & slikporrer, mousseline på nye danske kartofler med tørsaltet bacon, råsyltede rabarber & sauce med bløde løg & persille. Bestemt også en fin ret, og specielt fungerede det rigtigt godt med de råsyltede rabarber i saucen, mens jeg måske ikke var så meget for den kolde unghanesalat i butterdejs-tarteletten, mens fruen havde det omvendt. Sådan er vi jo lidt forskellige. Som tilhørende vin havde jeg valgt en 2010 Corinto Wines, Syrah fra Chile, som dog ikke gjorde meget væsen af sig. Her kunne jeg godt have drømt om lidt italiensk syre som modspil til den kraftige, fede løg/rababersauce.

Dessert

Desserten bestod af en dejlig svampet kage med ahornsirup & karameliserede majs & fennikelfrø, brombær-lakridsis, hindbærcoulis & råmarinerede jordbær med vaniljeguf & melisse. Der var også et par kandiserede popcorn, som jeg ikke synes passede ind … og jeg var heller ikke så vild med majsene, selvom de var karameliserede og det dermed retfærdiggjorde tilstedeværelsen i retten. Bortset fra det en flot dessert, selvom lakridssmagen måske ikke var særligt fremtrædende i isen. Men jeg var også godt mæt på dette tidspunkt … og varmen i lokalet var steget gevaldigt. Der blev serveret en lys dessertvin … portvin … men nippede kun til den … så ingen anmeldelse heraf. Jeg skulle køre hjem. I stedet nød jeg et par glas hjemmelavet hyldesaft.

Til prisen på 445 kr. pr. mand er det et super måltid. Læg heri søde tjenere, som fortalte os om hver ret, tilbud om en avec eller Bailey til kaffen … hvilket vi dog sagde pænt nej tak til, og en flot udsigt over det charmerende havnemiljø, ja er Det Glade Vanvid bestemt et besøg værd. Men næste gang snupper vi det en dag, hvor der kun er halv så mange besøgende, hvilket typisk vil være en hverdagsaften … det må give mere albuerum.

Nogle gange kan ens arbejde være en ekstraordinær fornøjelse. Onsdag var sådan en dag, idet et møde var henlagt til Tulstrup Kro, hvor vi havde lagt vores skæbne i hænderne på indehaveren Thomas, som driver kroen og med Ova Nova “Tasting menu” tilbyder en eneststående gastronomisk helhedsoplevelse med flere små retter samt masser af overraskelser og spændende vinmenu. Den var vi helt med på, og det skulle blive en flot aften med nærmest pink, erotisk Spumante, dejlig New Zealansk Sauvignon Blanc og fabelagtig Gaja … og så en super dejlig menu, som virkelig giver “value-for-money” … i ganske overvældende grad.

Ova Nova var i forhold til tidligere besøg nu henlagt til den hyggelige kælder, som Thomas møgsommeligt havde udgravet under kroen. Anstrengelserne så nu imidlertid ud til at blive belønnet, for kælderen byder på både hvælvede lofter, rustik hygge, pels på stolene og god vin i reolerne. Allerede fra starten føler man sig godt tilpas, og denne onsdag aften var vor lille kvartet endda eneste gæster i kælderen og kunne dermed brede os godt. Den kælder må da sælge billetter!

Udefra syner kroen ikke af noget særligt. Jeg har tidligere … for en del år siden … arbejdet i Ry, men aldrig været forbi kroen, men det var nu også før Thomas og hans ambitioner om at lave en gourmetrestaurant indtog området. Imidlertid ændres indtrykket hurtigt, når du kommer indenfor i kroen. Flotte og moderne lokaler med enkle nordiske streger, blå mursten på endevæggen og moderne møbler. Læg dertil en flot udsigt over bølgede marker og smuk udsigt over Knudsø … så kan det ikke blive meget bedre.

Og ambitionerne i køkkenet er store, så jeg skal lige lede jer gennem de retter, som vi smagte denne aften. Da det jo imidlertid er en vinblog, så selvfølgelig først lige en liste over de smagte vine med link til beskrivelserne af vinene:

• N.V. Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato, Veneto, Italien
• 2010 Konrad, Sauvignon Blanc, Marlborough, New Zealand
• 2011 Weingut Villa Huesgen, Riesling By the Glass, Mosel, Tyskland
• 2010 Angelo Gaja, Sito Moresco, Piemonte, Italien
• 2012 Azienda Vitivinicola di Elio Filippino, Moscato d’Asti DOCG, Piemonte, Italien

Snacks og små hilsner fra køkkenet

Som intro til maden startede vi med lidt snacks i form af hjemmelavede (og meget skrøbelige) grissini, hvoraf nogle sorte af blæk. Der var også varme flæskesvær og hertil lidt trøffelcreme til at dyppe i. Rent nam.

Herudover lidt røgede chips, som selvfølgelig blev serveret i en glaskrukke fyldt med røg. Den fik jeg desværre ikke taget et foto af. Til at skylle disse herligheder ned, så serverede Thomas en fræk, pink Spumante, en Bepin de Eto, Flavè Rosato Spumante Brut Millesimato fra Veneto, som både overraskede med en elegant flaske og dejlig blid smag.

Appetizer

Inden vi gik ombord i de forskellige retter fik vi en appetizer, lidt salatblade med lidt bagt tomat og lidt pesto, fint nok.

Sprødstegte kammuslinger med blomkål

Så gik ballet ellers i gang, og ved denne første ret, så var der intense ballettrin fra sprødstegte kammuslinger med blomkål og lidt creme. Har ikke fået noteret helt præcis, hvad retten ellers indeholdt, men det var f….. godt. Gud, hvor jeg dog elsker kammuslinger, og her var tilberedning og tilbehør perfekt. Som solodanser havde Thomas valgt en Sauvignon Blanc fra Konrad i New Zealand, og spot on … godt valg og fremragende vin, så ingen modsigelser her. Intens smag i retten, og én af aftenens bedste retter … helt klart. Ser enkelt ud, men smagte fantastisk.

Letrøget lange, jomfruhummere, rygeostcreme, agurk, radise og sprød rug

Mere fisk … juhuuu … lidt jomfruhummere, røget lange og det var også en flot, præcis og fokuseret ret. Vinmæssigt røg vi til Mosel i Tyskland med en Riesling, en Villa Huesgen, Riesling By the Glass, som fint akkompagnerede hummer og lange, men ellers ikke gjorde det store væsen af sig.

Kyllingerulle med urter, sprøde salater og lufttørret italiensk skinke

Herefter lidt kylling med lidt urter m.v. og vi fortsatte her med Rieslingen fra forrige ret … for at kunne give den gas ved næste ret. Det skulle jeg erfare var en god idé.

Ølbraiserede svinekæber med kål, ramsløg og grønne asparges

Svinekæber bliver usædvanligt møre ved langtidsbraisering. Her med øl, hvilket kun forstærkede smagen. Meget intenst. Som vin havde Thomas valgt en Gaja til os. Det er sgu til at få tårre i øjnene af, og det var et “match made in heaven”. Den blide syre i vinen passede fint til den kraftige ret. Det var Angelo Gajas Sito Moresco i en årgang 2010, og det er sgu bare et godt glas vin, så jeg er oppe at ringe med 6 Thumbs Up.

Havtorn … forklædt som rå æg

Et pussigt lille indslag, nemlig havtorn … forklædt som en rå æg. Man stopper hele “blommen” i munden, og efter et let pres med tungen, så springer hinden, og du får en eksplosion i munden af havtorn. Sjovt og specielt.

Koldskålsconsommé med jordbær, hjemmelavede kammerjunkere og skovmærke

Aftenens dessert, lidt koldskål i ny forklædning. Nyt, alligevel med genkendelig smag … og ganske dejlig. Hertil lidt dessertvin, en Moscato d’Asti fra Elio Filippino.

Ova Nova efterlod et flot fingeraftryk … flot aften, endda bedre en Villa Dining hos Malling & Schmidt, og prismæssigt i samme niveau. Vi kom af med 2.400 kr. for 4 mennesker, hvilket er sindsygt billigt for denne flotte oplevelser.

Mit råd … plot Tulstrup Kro ind på GPS’en og … sæt i gang. Med det gastromiske niveau, et godt vinvalg og fornuftige priser, som må Ova Nova blive et sand tilløbsstykke. Jeg skal i hvert fald derhen igen.