I september smagte jeg Feuerheerd’s årgangsløse Tawny Port fra det gamle portvinhus Feuerheerd’s, men nu stepper jeg op og smager en 2014 Colheita Port.
Det er en portvin lavet på et mix af Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz, Tinta Barroca og Tinto Cão.
Og Colheita er en jo reelt en Tawny fra ét enkelt høstår, som altid er lagret i minimum syv år på fad. Denne har lagt 7 år på fad og tappet på flaske i 2021. Og det er lækker væske og man får næsten lyst til at blive glad hjemmealkoholiker med sådan en vin.
Hvor dufter godt, sødme nødder kørt igennem frugtpresseren, valnødder i sirup, brun farin, blommer, rosiner, kaffelikør, karameller, tørret frugt, abrikoser, figner og kirsebær.
I munden er det også lækker, flydende nøddenektar med tørret frugter og en lille alkoholvarme. Alkoholen giver dette stærke og intense modspil til det søde, hvilket er så dejligt. Der er samtidig en beskeden og rund syre, men det gør sammenlagt, at vinen føles så dejligt helstøbt. Jeg er fan … 93 point.
Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster194,95 kr., mens prisen er 159,95 kr. ved køb af 6 flasker.