Den 3. Venturini Massimino vin blev denne IGT vin Massimino Rosso Verona, der selvfølgelig er opkaldt efter de 3 søskendes far Massimino, der havde en stærk karakter, kunne virke brysk, men som havde et stort hjerte og altid var hjælpsom overfor andre.
Vinen er lavet af drueklaser som er lagt til tørre indtil november, hvor de har tabt 30 % af deres vægt. Derefter er de nænsomt afstilket og knust, hvorefter gæring og maceration er sker over 20 dage ved 10-20 grader med daglig overpumpning.
Mixet af druer er her 70% Corvina, 10% Corvinone og 20% Rondinella. Efter endt fermentering er vinen så lagret på både store egefade samt tonneax i 24 måneder og derefter på flaske i små 6 måneder. Det er en vin, som trækker en høj alkohol på 15%.
Nu får du sgu også allerede i næsen smæk for skillingerne … der er sødmefuld frugt, stor, vild, pralende, storskrydende, overpyntet og indbildsk. Der er ristede mandler, gode med sorte kirsebær, hindbær og saftige jordbær, dyb engelsk lakrids, lidt vanilje og så ellers en smule tørrede blomster.
I munden er det en tæt, kompakt og stærk vin … man smager både lidt peber samt alkoholvarme, men også en intens vin med lakrids, en smule lakridsrod og mørk frugt. Huset siger, at far Massimino kunne virke lidt brysk og det kan denne vin også, så der passer pengene ret godt. Der er måske en smule marmelade over frugten af kirsebær og brombær, mens tanninerne er vilde og stærke, men på en eller anden måde hænger den sgu godt sammen. 90 point.
Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 149 kr.