Vi skal smage endnu en b.io vin i den charmerende flaske fra det store kooperativet Terre Cevico Societe Coop Agricola og denne gang er det deres økologiske b.io Bipuntoio Pinot Grigio.
Vinen er lavet på 100% Pinot Grigio fra udvalgte, økologske og kemifrie marker på Sicilien.
Den er udelukkende vinificeret på rustfrie ståltanke … både ved gæring ved 16 grader, men også ved lagringen 6-8 måneder sur på ståltankene. Lagringen med bærmen sker for at give vinen mere fylde og intensitet.
I næsen er det også en fyldig vin … og absolut bedre end den foregående rosévin. Der er pærer, modne æbler, en smule kvæde samt et bundt papkasser, nogle nøddeagtige noter, lindetræ og søde krydderier som muskat og safran. Det er måske ikke kompleks og duften er også lidt speciel, men bestemt interessant.
Smagen er lidt neutral, men der er lidt salt, masser af pærer, citroner, lemon, fersken … ganske blød med en sjov lille tørhed. Der er ikke så megen syre, så det er mest pærerne, som fylder i smagsbilledet, men dét gør de skam også ganske godt … pæresaft med salt og mineraler, så dermed 88 point.
Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker.