Så kom der som næste en Ortswein på bordet. Det var Hattenheimer Riesling Kabinett Trocken 2020 fra Manfred Egert og Weingut Egert.
Her kommer Riesling druerne fra husets 3 vinmarker omkring Hattenheim … Wisselbrunnen, Nussbrunnen og Hassel.
Der er ikke mange oplysninger om produktionen, men vinen er lavet alene på ståltanke og der er den også lagret en periode inden aftapning på flaske og frigivelse.
Det er en frisk, frugtrig vin … der er både klare Riesling noter med citroner og grønne æbler, men også lidt tropislk frugt med fersken, ananas og svagt lidt mango. Der er lige et anstrøg til lidt petroleum, så rigtigt fint for en Ortswein.
I munden er vinen vitterlig fint balanceret med en frisk syre og en smuk sødme. Der er sure citroner, grønne æbler, krisp og næsten en smule vibrerende. Smagen fader måske hurtigt og hænger ikke i din mund så længe, men der er sgu prisbillig Rheingau Riesling, når det er bedst. 89 point.
Forhandles af Vinvärket, hvor en flaske koster 125 kr., mens prisen er 106 kr. ved køb af 3 flasker.