2011 Domaine Agapé, Hèlios Gewurztraminer, Alsace, Frankrig

2011 Domaine Agapé, Hèlios Gewurztraminer, Alsace, FrankrigSidste vin fra i fredags … vinen til osten … igen Vincents Domaine Agapé, denne gang i form af en Hèlios Gewurztraminer. Agapé er vist et af de vinhuse, som jeg har skrevet om flest gange, men vinene … specielt de hvide … er også ganske fremragende, så lad os endelig skrive om Vincent igen.

Hos Agapé laves der vin i 5 serier, nemlig husets basisvine kaldet Collection Expression – les terroirs. Dernæst kommer Collection Emotion, som dækker over husets enlige crémant, dernæst selvfølgelig hans flotte Grand Cru vine, Collection Grand Cru – les terroirs fra markerne Schoenenbourg, Rosacker og Osterberg.

Så kommer Vincents røde vine i Collection rouge – les rouges, én med og én uden barriques. Sidst finder vi Collection Hèlios – les exeptions et nectars de patience … vine lavet med tålmodighed, og her finder vi de sødere vine, herunder denne vin samt en række Vendanges Tardives, altså vine lavet på sent høstede druer.

Udover produktionen af alle disse dejlige vine, så udlejer Vincent også – i bedste Alsaciske stil – værelser på vingården, faktisk hele 3 stk, som selvfølgelig er kaldt Studio Rosacker, Studio Osterberg og Apartment Schoenenbourg … så skal du på rundfart i Alsace, så er dette er fantastisk centrum for dette.

Tilbage til den søde og flot aromatiske Hèlios Gewurztraminer.

Duftmæssigt ganske eksotisk med tørrede abrikoser, nødder .. aromatisk og let krydret. Smagen er let perlende med lys frugt, blomster og masser af sødme … som dog også møder fint modspil af let syre. Hmmm, passer fint til ostene.

Forhandles herhjemme af Clément Vin, og hos Vincent selv i Alsace koster vinen 13,80€.

Vinanmeldelse 4,5/7 

Skriv et svar