Så kommer der atter vin fra Madame Veuve Point, der ejes af Grands Vins Sélection aka GVS Group og denne gang er det en hvid 2020 Chablis.
Det er en Chablis, der er lavet på Chardonnay druer, der er fra marken Longe i Chablis ikke så langt fra Auxerre og tæt på den lille flod Serein.
Vinen er udelukkende lavet i rustfrie ståltanke … både med gæring og den efterfølgende lagring, da man ønsker en så rank og frisk vin som overhovedet muligt.
Det er duftmæssigt en klassisk Chablis … masser er sten, flint, granit og krudtslam, hvilket så suppleres med grønne æbler, hyben, lemon, grape og grønne blade, græs, hø samt en smule eukalyptus, meget rank og strunk Chardonnay.
I munden kommer der lidt mere rundhed og bløde elementer frem, men det er fortsat med den lidt stenede, flintede og mineralske side og frugt, hvor der først kommer lidt fersken, melon, gule æbler og så lidt småsure citroner samt bitter lemon, men samtidig har vinen en lille sødme, som giver lidt venlighed, dannelse og stor imødekommenhed.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske 199 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 179 kr.