Vinsmagningen sluttede med den ældste vin hos Le Morette og det blev med en 2012 Lugana Riserva … med 9 år på bagen.
Vinen laves med Turbiana druer, som høstet sent, en kort og kold maceration og spontangæring i ståltanke ved lave temperaturer. Efter gæringen har vinen lagret sur lie i tankene i 12 måneder og heraf en del i nye fade i 4 måneder.
Derefter er vinen vinen endelig sammenstikkes og flasket med yderligere 9 måneders lagring. Vinen har samlet lagret 24 måneder og der laves årligt 5.000 flasker af vinen, men i 2012 blev der dog kun lavet 2.000 flasker.
Og for fanden – pardon my french – nu starter de tertiære noter virkelig at træde frem med en overvældende kompleksitet. Der er først lidt terpentin, petroleum og fadpræget ganske tydeligt. Der er pærer, fersken og abrikos, men meget afdæmpet … og samlet dufter det vildt godt … eller rettere crazy godt.
Vinen er samtidig smagsmæssigt så cremet og blød, at den vitterlig smelter i munden. Det er et skønt mix af salt, sødme, vanilje, fersken, lemon og kandiserede abrikoser. Vild oplevelse og måske den bedste vin på turen i Lugana so far.
Ikke fundet en forhandler herhjemme, men prisen på en nyere årgang er 17,10€ på vingården … svarende til 127 kr.