2008 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland

2008 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder, Pfalz, TysklandFredagsvinen var som vanligt … Spätburgunder … ja, I er ved at lære det. Fredag er simpelthen Spätburgunderdag. Fuck, jeg er snart ved at løbe tør for Spätburgundere, som den vakse læser nok har erfaret, at jeg har en speciel forkærlighed for. Arghhhh, kan nu li’ meget forskelligt vin. Må ha’ fundet nogle flere Spätburgundere, som er et must i ethvert vinkøleskab. Nå, nok snak, vinen fra i fredags er fra Weingut Reichsrat von Buhl, som holder til i byen Deidesheim i Pfalz.

Von Buhl anerkendes som et af Tysklands dygtigste vinhuse. Hvem ved, måske er det byen, som giver inspiration, for det er også her, at man finder forhenværende kansler Helmuth Kohls yndlingsrestaurant Der Schwarzes Hahn. Med noteringer på helt op til 98 point har von Buhl for længst bevist at de kan lave stor vin.

Weingut Reichsrat von Buhl er grundlagt tilbage i 1849 af Franz Peter Buhl, men det var speciel under ledelsen af sønnen Franz Armand Buhl, at vingården fik sin succes. Armand Buhl styrkede gårdens renommé, og i hans æra vandt von Buhl mange nationale og internationale anerkendelser. Armand blev kåret til Reichsrat af Kong Ludvig II og var gode venner med Otto von Bismarck. Von Buhl’s vine er blevet serveret til åbningen af Suez-kanalen i 1896 og til Dronning Elizabeth, the Queen Mother’s hundredeårs fødselsdags frokost i London.

I dag er vingården ejet af en forretningsmand fra Neustadt Achim Niederberger og har siden 1989 været udlejet til et driftsselskab, som ejes af to japanske forretningsmænd, gårdens direktør Stefan Weber samt salgschefen Christoph Graf. Stefen Weber er samtidig én af Tysklands mest kompetence vinmagere, og har bl.a. en fortid fra Müller Catoir.

Reichsrat von Buhl ejer nogle af de bedste vinmarker i Pfalz. Kirschenstück, Jesuitengarten, Pechstein, Ungeheuer, Stift og Reiterpfad er blot nogle af dem. Faktisk er hele 41% af von Buhls vinmarker klassificeret som ”Erste Lagen – 1. Lage“ – Die Großen Gewächse. “Paradies für Edelweine” bliver denne region også kaldt. 90 % af markerne omkring Deidesheim, Ruppertsberg og Forst er beplantet med Riesling, og det er da også de hvide vine., som Weingut Reichsrat von Buhl er mest anerkendt for. Vingården har i alt 59 hektar vinmarker, som siden årgang 2008 har været drevet og certificeret økologisk.

Her har vi imidlertid en rød fra Weingut Reichsrat von Buhl, ren Spätburgunder, lagret ét år på barriques, heraf 30% nye.

I glasset meget lys, næsten transparent med orange toner. Har passer betegnelse tegl virkelig. Duftmæssigt masser af den søde Pinot duft, ko-/hestestald … ikke voldsomt, men absolut tilstede. Derudover svage urter, kirsebær, mineralitet og lidt jord? Uhmmmmm, lover godt. Smagsmæssigt er der jordbær og hindbær, meget blød, fin og delikat i smagen … bløde tanniner, toner af grønt, vanilje, våde sten eller en form for mineralitet. Der er en flot balance i vinen, og jeg er sgu meget begejstret … lige i øjet og bestemt anbefalelsesværdig. Thumbs Up.

Købt hos Belvini. pris 12,90€ … et fund til prisen. Herhjemme forhandles Reichsrat von Buhl hos Otto Suenson samt Theis Vine.

Vinanmeldelse 5/7 

3 tanker om “2008 Weingut Reichsrat von Buhl, Spätburgunder, Pfalz, Tyskland”

  1. Lyder som en herlig levende Spätburgunder. Jeg er også en stor fan af disse elegante og ofte undervurderede Pinot Noir vine.
    Som ansat hos Otto Suenson Vin må jeg dog nævne at vi ikke længere forhandler Von Buhl. Til gengæld har du muglighed for at finde yderligere Spätburgunder hos os, da vi har et par varianter fra markus Molitor i Mosel.

    Tak for en altid god blog, hvor du også kommer godt rundt om producenten, og ikke bare dine egne smagenoter.

    Hyg dig

    Frederik VinKreutzer.dk

  2. Jeg er også røget på spätburgunderen – det kan være fremragende vine til rimelige priser (ift. eksempelvis fransk pinot).

    Personligt var jeg ret begejstret for Chat Sauvage.

    Også tak for en altid god vinblog, som jeg følger fast. Stor ros herfra!

  3. Hej med jer … og tusinde tak for de pæne ord.
    Frederik … kunne egentligt godt se, at udvalget af Von Buhl var småt hos Otto Suenson, men Markus Molitor er også topklasse. I det hele taget, så er det et vinfirma med et fantastisk udvalg, og super betjening. Vi har tidligere haft besøg af Ann Hoff i Randers Vinlaugh. Følger også din fantastiske blog og kan godt se, at du har en mere professionel metode omkring beskrivelse af vinene … respekt.
    Michael … jeg er også ganske begejstret for Chat Sauvage, som jeg har smagt nogle gange.
    Bedste vin- og weekendhilsner til jer
    /Ulrik

Skriv et svar