Det sidste vin ved Masciarelli vinsmagningen blev atter fra vinserien Marina Cvetic opkaldt efter Mariams mor. Det er den fine, røde 2017 Marina Cvetic Montepulciano d’Abruzzo Riserva.
Det er en vin, som Masciarelli Tenute Agricole først startede med at producere i 1997 og igen på 100% Montepulciano druen.
Og hvert år laver Miriam ikke mindre end 250.000 flasker af vinen. Druerne kommer fra en lang række af deres marker i San Martino sulla Marrucina i Chieti og det er Colle di Paolo, Fonte Filippo, Schiavone og Colle Rosina.
Vinen er lavet med gæringen på rustfrie ståltanke … samlet 10-15 dages fermentering og samlet 20-30 dages maceration. Derefter er vinen lagret på nye og brugte franske egefade 12-18 måneder og mindst 6 måneder på flaske inden frigivelse.
Marina Cvetic Montepulciano d’Abruzzo Riserva er langt mørkere i glasset end den foregående Gianni Masciarelli Montepulciano, mørk og næsten behåret. Der er blæk, tjære, frisk og dyb mørk frugt, både brombær og sorte kirsebær, tør og krydret … virkelig masser af blæk, lidt bio bioagtige, landlige og balsamiske noter, tørre valnødder samt en tør sødme.
Smagen er meget blød, men for pokker hvor er der skruet op for kraften og intensiteten. Der er tanniner, men de er forholdsvis bløde og forstyrrer på ingen måder. Det er en tør vin, men den mørke frugt er intens med en let bitter tone og godt med brændte elementer.
Masciarelli’s danske importør er Strandgaarden Wine & Spirits, men vinen er ikke fundet på deres hjemmeside. På vingården koster vinen 25,90€ … svarende til 193 kr.