Resten af eftermiddagen ved den portugisiske vinsmagning blev med rødevine … hvor den første blev en Ruelas Reserva Red 2019 fra Parras Vinhos.
Parras Vinhos er grundlagt i 2010 af Luís Vieira og vinhuset holder til i Alcobaça, hvor man også har deres store tapperi Goanvi Bottling.
Luís Vieiras far og bedstefar var også vinavlere, så Luís er vokset op med vin og var også nær druknet i en stor vintank, da han var 5 år, men blev reddet af en af bedstefarens samarbejdspartnere. Men det har ikke afholdt Luís Vieira fra at blive stor vinproducent.
Allerede i 1998 startede Luís Vieira med begyndte at opbygge det, der nu er Parras Vinhos koncernen ved opkøb af druer og salg af vine bulk, men allerede året efter opkøbte han også sin første helt egen vingård Quinta do Gradils i Lisboa, mere præcist i Vilar ved Cadaval med 120 hektar vinmarker.
I dag har Luís Vieira fået opbygget en større vinkoncern, der bl.a. omfatter en stor fabrik for flaskning af vine … Goanvi Bottling, der ligger i en gammel fajancefabrik. Der kan man tappe tusindevis af liter vin dagligt med to kæmpe tappelinjer. Der tappes vine, som laves fra opkøbte druer og druer fra egne marker, men derudover tappes også for et lille antal private labels og store vinfirmaer.
Parras Vinhos har primært deres egne vinmarker i Lissabon vinregionen, men de har i 2014 også købt 2 vinhuse mere, nemlig Herdade da Candeeira med 70 hektar vinmarker og Herdade da Vigia med 140 hektar vinmarker i Alentejo.
Ud over egne vinmarker i Lissabon og Alentejo regionen, så er koncernen også begyndt at producere en række vine fra andre regioner i landet gennem partnerskaber med lokale vinavlere, så i dag kan vinhuset levere vine fra regionerne Douro, Vinhos Verde, Dão, Lissabon, Tejo og Alentejo.
På Parras Vinhos’ hjemmeside har jeg optalt ikke mindre end 104 forskellige vine … og én af disse er altså denne Ruelas Reserva Red, der er lavet på 30% Tinta Roriz, 30% Touriga Nacional samt 20% Syrah. Vinen er lavet med fermentering i rustfri stålbeholdere, efterfulgt af en kort lagring på egefade.
Hold da op … sikke en sjov og blomstret duft, nærmest parfumeret med varm, småspicy blomsterpollen, krydderier, mørk frugt og en halv pibe våd tobak.
I munden er der pænt med sødme … også en kende for meget for jeres følsomme vinblogger. Men det gør selvfølgelig vinen meget let drikkelig, hvilket forstærkes af en fin lethed samt friskhed med saftig frugt, der minder lidt om optøede brombær og hindbær fra fryseren suppleret med kanel og vanilje fra fadene … men sgu for sød.
Ikke fundet herhjemme, så prisen kender jeg ikke.
