Riesling Tradition er en ny vin hos legendariske Robert Weil og er – stik mod normalen – lavet på opkøbte druer fra en række vinavlere i Rheingau.
Vinavlere dyrker markerne efter Weils instrukser og begrænser høstudbytter. Efter høsten selekteres og presses druerne nænsomt, hvorefter gæringen foregår under temperaturkontrollerede forhold på stål. Lagringen foregår efterfølgende på gærresterne, hvorefter vinen tappes.
Og der er sgu fra første fløjt Weil kvalitet i vinen, hvor næsen har kæmpecool inderlighed, sådan duftmæssig saftig med både fersken, pærer, modne æbler, citrus, måske endda lidt mer’ eksotisk frugt og så også klare mineralske noter.
I munden er vinen også drinkable, læskende, saftig og tørststimulerende. Den driver mildest talt talt af drikkeglæde med bløde og venlig frugt, fersken, æbler … godt med lemon og citroner, men uden at miste en sprød – om end småvamset – syre i kombi med salte mineraler. Det er sgu lige før at jeg savler … og når man hører prisen, så løber savlen allerede ned af hagen.
Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 119 kr., mens prisen er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker.