Gert havde taget en rigtig spændende tysker med, denne Saar Riesling fra en ung fremadstormede producent vinhuset Van Volxem, som ligger i byen Wiltingen i Saar området i Mosel. Ejeren og vinmageren er den unge Roman Niewodnicanski, som i år 2000 købte den gamle Van Volxem vingård i Saar.
Van Volxem havde sine bedste år bag sig, men med markante investeringer i de bedste vinmarker har Roman på kun 10 år bragt Van Volxem tilbage i rampelyset blandt Tysklands absolut bedst vinproducenter. Et eventyr der kan lade sig gøre, da Roman har Bittburger formuen i ryggen og derfor kan tillade sig udelukkende at skele til kvaliteten når der skal laves vin.
Vinene laves så naturlige som muligt med brug af naturgær og biodynamisk dyrkning af vinmarkerne. Her høstes sent, ofte først sidst i november og det giver en blomstringsperiode på helt op 180 dage og dette er med til at give en intensitet og syre i vinene som er helt unik. Kombinationen af fuld fokus på hårdt arbejde i de stejle vinmarker og ekstremt lavt udbytte er med til at bringe Van Volxems vine op blandt verdens absolut ypperste hvad hvidvin angår.
Denne Saar Riesling er den mindste vin fra Van Volxem og et godt bevis på hvor kompromisløst Roman Niewodnicanski laver alle sine vine. Vinstokke med en gennemsnitsalder på over 30 år fra stejle terrasser fra forskellige områder af Saar, hvor der arbejdes med særdeles lave udbytter.
Duftmæssigt en sand eksplosion af hvide frugter, svag petroleum, urter og citrus. Der fornemmes både syre og sødme, som også findes i smagen, som er cremet, sprød, mineralsk og med en ufattelig god balance. Føj, det smager da for godt. Godt valg.
Er købt i Tyskland, men forhandles herhjemme bl.a. af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 199 kr., men alene 151 kr., hvis du køber 12 stk.
Van Volxem er TOTAL yndlingsvin! 🙂
http://gastromand.dk/mortens-kro-van-volxem
Hej Anders. Det er TOTAL forståeligt ;o)
vh Ulrik