Næste vin fra Gary og Kathy Jordan på deres Jordan Wine Estate vec Stellenbosch blev søstervinen Barrel Fermented Chardonnay i årgang 2019.
Druerne kommer fra marker ved en kløft ved Kloof, hvor der er kølige vinde fra bugten ved False Bay og vinstokke, der er 21-35 år gamle.
Vinen har gæret på 228 liter burgundiske egefade, hvoraf 39% er nye fade og resten anvendt 1, 2, 3 eller 4 gange tidligere og gæringen er sket med tilsat tørgær. Efter endt fermentering er det meste af vinen så lagret sur lie 9 måneder i fadene, men 8% tankfermenteret Chardonnay er tilsat i den endelige vin.
BUM … fed, fadpræget Chardonnay næse med smørlækker fedme, brunet smør, blomsterhonning, moden blød frugt, fersken, melon og pærer i vaniljecreme, ananas, mariekiks, flødekarameller og bare en langt større dybde end med versionen uden lagring på eg.
Smagen er fed, cremet og moden … totalt lækker med den modne frugt, fedmen, fylde, masser af lime, tung på fadene, men denne fede flomme gør vinen meget behagelig. Det er gule stenfrugter, ananas, mens lime, citrus og mineraler giver rygrad. Smuk vin.
Forhandles af Vinmonopolet, hvor en flaske koster 150 kr. ved køb af 6 flasker.