Mer’ vin fra Jacques Sipp på Domaine Sipp Mack … en fin monsterlækker Riesling på gamle vinstokke, nemlig hans 2016 Riesling Vieilles Vignes, som jeg sidst smagte i årgang 2013.
Hos Jacques Sipp er vinstokkene til Riesling Vieilles Vignes omkring 40 år gamle. Druerne er håndplukket i begyndelsen af oktober. Efter sortering placeres druerne i en pneumatisk presse, hvor de forsigtigt presses i 3-6 timer for at bevare maksimal smag og aroma.
Mosten overføres herefter til temperaturkontrollerede ståltanke, hvor den endelige gæring finder sted. Aftapning på flaske sker i august efter høståret.
Op af glasset strømmer dejlige noter af petroleum, symaskineolie, fersken, appelsinskal, pærer, citron, timian og den lidt traditionelle fyldige, varme aroma, som virkelig definerer Alsace Riesling. Selvom dette ikke er Grand Cru, så er duften virkelig to die for … skøn, nice, wunderschön og belle.
Smagsmæssigt er vinen langt mere cremet end forventet, igen med bund og varme, godt med bundtræk, smukt balanceret, hvor både en rund, fyldig syre, lidt sødme og friskhed spiller fint sammen. Der er fersken, ananas, pærer, kalkede mineraler, meget svag grape … og ellers en super saftighed. Belle Riesling Alsace,
Forhandles hos Jysk Vin, hvor en flaske koster 139 kr., men prisen i øjeblikket er 89,95 kr. ved køb af 6 flasker. Det er sgu et godt tilbud.