Riglos Wines nummer to vin blev deres 2016 Gran Malbec fra de højstbeliggende marker i Valle de Uco i Mendoza i Argentina.
Som med den foregående vin er der begrænsede oplysninger om produktionen, men vinen er dog lavet helt traditionelt og så efter endt fermentering lagret hele 19 måneder på franske fade og der er produceret 20.485 flasker af vinen.
Næsen er mere blækagtig og røget end foregående Cabernet Sauvignon. Der er cedertræ, blåbær, svesker og blommer, nelliker og samtid en langt mere kødfuld næse, nærmest med tørret lidt kød, Beef Jerky, læder og igen med en koket sødme, pæn friskhed i frugten, tør tobak og næsten lidt støvet i udtrykket.
I munden er vinen langt mere tanninrig end den foregående. Den sætter sig i munden med stor tørhed, men byder derudover på en stærk kraft, peber, enebærrøget bacon, brombær, tør kakaopulver, fin balance mellem sødme og syre samt lidt efterbrænder i eftersmagen. Tænker den lige skal modnes et par år mere.
Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 239 kr., mens prisen er 191,20 kr. ved køb af 3 flasker.