Der holdt mer’ Spätburgunder i kø ved vort bord, så den næste vin fra Markus Coels blev hans 2017 Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder.
Druerne kommer fra Ahrweiler Rosenthal marken… altså samme mark, som netop den 2009’er Kriechel Ahrweiler Rosenthal Spätburgunder, som jeg var ved at falde i svime over i vinkælderen hos Kriechel en time tidligere. Ahrweiler Rosenthal er den Erste Lage mark, som ligger lige imellem markerne Silberberg og Forstberg lidt vest for Ahrweiler by.
Vinen er vinificeret på egefade i 3 uger og er efterfølgende lagret på 225 liters barriques, men hvor lang tid fremgår dog ikke.
Næsen er mere vild end foregående vin … mere tør og med et kraftigere aftryk af egefadene, lidt granit, mere intens og samtidig også mere kantet efter min mening. Til gengæld synes jeg, at den er lidt mere flad i smagen, men frugten er tør, syrlig, ribs, tranebær og fader hurtigt ud.
På vingården koster en flaske 14,50€ … svarende til 108 kr.