Den næste vin hos Azienda Agrocola Coffele var deres Soave Classico Castel Cerino, som faktisk sælges både som en Soave Classico DOC vin og som en Veneto Bianco IGT vin. På billedet står begge versioner ved siden af hinanden … næsten hånd i hånd.
Den er igen lavet på 100% Garganega, som er høstet i løbet af oktober måned … og høsten sker af flere omgange for at sikre, at der udelukkende bruges de fineste fuldmodne druer.
Fermenteringen sker i rustfrie ståltanke ved lave temperaturer og vinen er også lagret en periode i ståltankene inden en let filtrering inden aftapningen på flaske.
Næsen byder dig på en meget rund og venlig vin, som har en duft af lidt småkager, melon, fersken, en smule astronaut-is, solcreme, kalk, pæn blødhed … ja virker rund og ubekymret.
I munden er der gule æbler, en smule citronsyre, nødder, mandler, okay dybde, varme og samtidig rund, blød og med nogle tørre, kalkede mineraler. Det er bestemt en godkendt Soave vin.
Ingen dansk importør er fundet, men i Italien koster vinen 9€ … svarende til 67 kr.