Vi fortsætter med lidt amerikansk Chardonnay, men flasket af Globus Wine i Køge i Danmark … et af de største firmaer indenfor bag-in-box vine i Skandinavien.
Det er altså vin, som er opkøbt fra vinavlere eller kooperativer, transporteret hele vejen fra starterne til vor lille andedam, hvor vinen så kommer på flaske og får et pænt navn. Denne her kalder de Stone Peak og skulle være lagret på amerikanske fade inden den ramte flaskelinjen hos Globus Wine, der også kan flaske omkring 15 millioner flasker vin årligt … samt en sjat bag-in-a-box.
Næsen byder på en sjov, jammy aroma som frugttyggegummi, lidt fersken og ellers lidt udefinerbar mushy mushy elementer. Smagen er sådan set meget tilforladelig, men sød, ufokuseret og vandet med en smule krydderier og lidt peber.
Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 99 kr.