Der dritte in der Reihe af vinene fra Weingut Birgit Eichinger blev ikke Grüner Veltliner, men derimod denne Riesling Ried Zöbinger Heiligenstein Erste Lage.
Selvom Birgit Eichinger også dyrker Riesling på Strasser Gaisberg, så er Erste Lagen marken Zöbinger Heiligenstein hendes bedste mark til netop Riesling, da undergrunden på den høje terrasser består af rødlig, forvitret sandsten og vulkanske sten, som giver vinene mineralske aftryk. Det er da også en mark, som andre gode producenter som fx Weingut Bründlmayer, Weingut Hirsch og Weingut Schloss Gobelsburg har parceller på.
Birgit har høstet sine Riesling druer ved 19,5° KMW med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, hvorefter druerne ligger køligt med skallerne i 15 timer.
Først derefter presses druerne og mosten hviler så i 18 timer inden gæringen sættes i gang. Gæringen varer 5 uger, hvorefter vinen så lagrer sur lie i 6 måneder i ståltanke. Der er 4,3 gram restsukker pr. liter i denne Riesling Ried Zöbinger Heiligenstein Erste Lage.
Næsen er fortsat ung … ingen petroleum eller voks, men virker dejlig luftig med havvand, havgus og fin intensitet. Der er fersken, citron, hvide blomster, mandler og en nice vibrerende syre med et lille krydret touch samt noget salt granit.
Smagen er ren, stringent med mineralsk bid. Det er grønne æbler, citronsyre … faktisk masser af syre og friskhed. Det er fortsat ung og næsten utæmmet, så jeg vil give denne vin masser af tid i kælderen, så vil du blive belønnet med petroleum og en afbøjning af syren, som fortsat er ung, stringent og irettesættende.
Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 299,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 249 kr.