Med sidste låge åbnet i julekalenderen og vinen til den højhellige aften valgt, så vil jeg blot lige benytte lejligheden til at ønske alle læserne her på Houlbergs Vinblog en glædelig jul.
Traditionen tro har jeg været ude på en lille løbetur, så der er plads til den gode (og fede) mad. Det blev godt nok indendørs på løbebånd i fitnesscenteret sammen med junior, men det var hyggeligt og nu kan julen bare komme an.
Det var været et vildt år her på bloggen … pt 677 blogindlæg i år – and counting – og antallet af læsere er også atter gået op. Endvidere flere samarbejder med vinfirmaer, som ønsker vine anmeldt.
Men jeg skal nok lave en nærmere status, når vi nærmer os nytår. Nu vil jeg bare ønske, at alle får en dejlig aften med god vin, god mad og hygge i familiens skød.
Kærligste julehilsner fra Houlbergs Vinblog aka den flittige vinblogger.