2008 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Spätburgunder Selection S, Baden, Tyskland

2008 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Spätburgunder Selection S, Baden, TysklandNæste vin i rækken … jamen, jamen … jeg er vild med tysk Spätburgunder, og denne vin har jeg tidligere læst om, men aldrig smagt. Men Paul havde indkøbt denne, og sikke et held, for ihhh altså … det er dejlig vin. Vi er hos Franz Keller i byen Vogtsburg-Oberbergen i Kaiserstuhl i Baden. Jeg har tidligere skrevet lidt om huset, nemlig da jeg smagte husets Spätburgunder Bassgeige, og jeg skal således ikke skrive så meget om selve vinhuset.

Selection S er husets næsthøjeste vin på Spätburgunder, idet der findes en Selection A, som kun laves i helt ekstraordinær gode årgange. Druerne til denne Selection S kommer fra lavtydende ældre vinstokke, og man høster ad flere gange samt udvælger kun de mest koncentrerede og velsmagende druer. Gæringen varer mindst 14 dage, og vinen lagrer herefter ca. 12 måneder på små fade, hvoraf 40% er nye.

Både denne Selection S samt Selection A kommer Selection A vinene kommer fra vinmarker med en jordbund bestående af forvitret vulkansk basalt, hvori der er kraftige årer af kalk, hvilket giver vinene deres unikke mineralitet og struktur. Denne jordstruktur findes i Europa udelukkende i Kaiserstuhl.

Nok snak, lad os komme til selve vinen. Duften ved denne vin er næsten det bedste … en fabelagtig intens stald af bedste skuffe, sødme, fad, lidt vanilje, mørke kirsebær. Nam, dufter vidunderligt, og bedre end de fleste Bourgogner. Smagsmæssigt kommer mineraliteten virkelig til udtryk, og der er en dejlig renhed og finesse over vinen. Insisterende, frugtren og fortsat med godt tanninbid. Smager sgu godt.

Købt hos Jysk Vin på bud til 199 kr., normalpris 329 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2 tanker om “2008 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Spätburgunder Selection S, Baden, Tyskland”

  1. Hej Ulrik.
    Jeg har nu, næsten, drukket en kasse blandet fra Franz Keller, de hvide har skuffet mig, Rieslng og Silvaner mens deres Spätburgunder først også skuffet, godt nok bassis vinen.
    Men som tiden er gået har jeg fået meget mere smag for de røde, eller min smag har ændret sig meget det sidste år. Så denne skal jeg bestemt prøve!
    Har fundet den til 17,50€ hvilket ser ud til at være en god pris:)
    Tak for tippet..
    Alex

  2. Hej Alex
    Kan godt huske, at du ikke var imponeret af Franz Keller. Jeg var sgu vild med denne Selection S i 2008, men smagte også samme vin i årgang 2006 i går. Der var stor forskel, og 2008’eren er klart at foretrække. Håber du også finder den god, og 17,50€ lyder meget rimeligt.
    Ulrik

Skriv et svar