Jeres flittige vinblogger og nu #alvarinholover fortsatte med næste vin fra smukke Joana på Quinta de Santiago, men nu er der tilsat en smule Loureiro i vinen.
Helt præcis er vinen lavet på 70% Alvarinho og 30% Loureiro og druerne kommer – som forrige vin – fra nogle af de yngste vinstokke på Quinta de Santiagos marker i underområderne Monção og Melgaço. Høsten foregår med håndkraft, hvorefter druerne vinificeres på ståltanke. Vinen lagres sur lie og frigives efter ca. 6 måneder.
Det bliver ikke helt så skarpt som den rene Alvarinho vin … duften er meget afrundet, varm og samtidig også mere neutral. Det er fortsat en frisk vin med både grønne noter, citrus, lidt tropisk frugt, melon, muskat, blomster og modellervoks.
Smagsmæssigt også en let vin, der bliver en kendere fladere end Joanas rene Alvarinho. Der er nogle grønne elementer, citron samt kalkholdige mineraler.
Forhandles af Theis Vine, hvor en flaske koster 149,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 199,95 kr.