Byggemøde 20. januar 2018 … og nu er det nat

Årets første byggemøde var ikke i baggården til Tony’s restaurant, selvom billedet måske kunne få enkelte til at tro dette. Så skulle man dog være noget synsforstyret, for hverken sjakbajs Jesper eller undermurer Brix aka nullermanden fra byggesjakket er særlig kønne, søde eller endsige nuttede. Dermed har de ikke meget til fælles med de to hunde fra Disneys klassiker … udover de begge er nogle tegninger og Brix engang imellem godt kan opføre sig som en lille skinhellig siameser.

Men den bizare scene mellem lady og vagabonden – og så bestemmer I selv, hvem der er hvem – var blot et af de muntre indslag, som fandt i sted til byggemødet, som blev afholdt hos arbejdsformand Keeper, hvor vi indfandt os en tidlig lørdag kl. 16.00 … godt sultne og godt tørstige efter god vin.

Og begge dele havde Keeper sørget for, og der duftede allerede godt som på Tonys restaurant, da vi trådte indenfor. Der gik da heller ikke længe førend første vin var i glasset … lidt ikonisk Dom Pérignon … så er man ligesom i gang.

Vi nød champagnen i køkkenet … ja faktisk nød vi de første fire vine stående i køkkenet, mens vi snakkede og nippede til lidt oliven, ost, pølser, dyppelse og nogle små, lærke knækbrød. Faktisk rigtigt hyggeligt med et stående taffel først … det skal jeg da vist prøve derhjemme næste gang jeg skal ha’ gæster.

Falken

Vi nåede i oprejst stilling – foruden champagnen – at smage 3 vine, hvor vi som vanligt skulle gætte land og primær druesort. Samtidig skulle vi også finde en rød tråd mellem de 3 vine, hvorfor Keeper således først afslørede vinene bagefter.

Der var jeg sgu ganske uskarp, men Falken fik sgu flotte 6 point. Sådan. Og den røde tråd var, at de 3 vine alle kom fra samme producent … Weingut Christian Bamberger.

Stående taffel

Derefter satte vi os til bords. Middagen var dog ikke en tallerken spaghetti serveret et på et bord med rød- og hvidternet dug, og akkompagnementet var heller ikke italiensk skønsang med harmonika og mandolin fra Tony og Joe. Keeper havde i stedet forberedt en 3-retters menu, som bestod af

  • Cremet porresuppe
  • Striploin steak med bagt kartoffelmos, bagte gulerødder og whiskeysauce
  • Citronfromage med knas

mens Falken stod for musikken behændigt styret via hans iPhone, og bordet var smukt pyntet i moderne stil … vistnok med hjælp fra Keepers yndige frue. Der var med andre ord lagt op til et festlig måltid og en aften med vin, jokes og godmodige drillerier.

Vi bringer sgu da lige et par fotos af maden

Cremet porresuppe

Fed, fyldig, kraftig og lækker porresuppe. På en kold vinterdag er det bare dejligt og her godt  cremet med fløde og andre lækre sager.

Striploin med bagt kartoffelmos, gulerødder og whiskeysauce

Striploin steak … nu er jeg ikk’ slagter, men mener at det er en del af oksefileten og den del, der har mest fedtmarmorering. Nå, men i hvert fald blev denne motherfucker striploin steak grillet på Weber’en udenfor … helt til perfektion, godt rød … lige efter min smag.

Keeper serverede den med en god omgang whiskey sauce, nogle bagte gulerødder og bagt kartoffelmos, som var rullet i lidt nødder … eller i hvert fald noget i den retning. Smagte sindssygt godt og for en altid kurfastende dude som mig, så var det himmelsk.

Citronfromage med knas

En gammel mormor klassiker … citronfromage, så her kom lidt lidt knas ovenpå … eller crumble, som det vist hedder i det nye, moderne køkken. Citronfromage er gud.

Aftenens vært og kok

På den vinøse side, så diskede arbejdsformand Keeper også op med lidt en perlerække. Det var virkelig flotte vine, som smagte rasende godt … og uden det store at spise i ugen op til, så endte jeg sgu også med at blive en kende påvirket. Her får I lige det flotte lineup:

Jeg har smagt og anmeldt 5 af vinene tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere indlæg, mens resten selvfølgelig følger i de kommende dage. Men flotte, flotte vine, hvor mit højdepunkt klart var ultrabløde Barbaresco Maria Adelaide fra Bruno Rocca, men også elskede Bambergers Spätburgunder – selvfølgelig – og en poleret, frisk Margaux i en stor årgang.

Meget sjovt smagte vi to 2008’er Marchesi di Barolo enkeltmarks Barolo’er op imod hinanden, nemlig fra henholdsvis Sarmassa og Cannubi markerne. Der var en himmelvid forskel, da Cannubi’en duftede meget gammel, men egentligt smagte godt, mens søsteren var langt mere typisk Barolo.

Jeg vil påstå, at Cannubi’en havde en fejl, for duften var så markant meget anderledes end søstervinen. og samtidig også meget anderledes end da jeg smagte vinen sidst, selvom det var helt tilbage i september 2014.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var i hopla, men også en kende nervøs, da han om 14 dage skal holde stor fødselsdagsfest og – meget begrundet – er nervøs for, hvad vi kan finde på af indslag, så vi fik selvfølgelig pustet mere til den ild.

Derudover forsøgte Keeper også at sparke til vores kreativitet med en omgang gæt og grimasser. Det gik da vist nogenlunde hæderligt, men hvem der egentligt vandt, står hen i det uvisse.

Det konkurrencemæssigt element kommer vi dog nok ikke udenom, selvom det ikke blev en glorværdig aftenen for jeres flittige vinblogger, som vistnok fik skrabet point til en sidsteplads, mens Falken med sin flydende tyskerstart hele aftenen holdte sig forrest i feltet og endte øverst på podiet. Så fik han jo også prøvet det.

Vi slutter den pligtskyldige referat med et par fotos fra aftenen sammen med en stor tak til aftenens vært.