Sammen med lidt foie gras, marinerede æbler og lidt vingele, så fik vi under bestyrelsesmødet i tirsdags serveret denne dejlige Alsace vin fra Maison Charles Noll. Vi er i byen Mittelwihr, og her finder vi det lille familieforetagende, som har været vinproducenter siden 1864.
Vingården er oprindelig stiftet af Georges Vinter, men først omkring 100 år senere, nemlig i 1962 skifter huset navn til Noll, da Erwin Vinter gifter sig med Charles Noll, som driver vingården frem til sin død i 1983. I dag er det sønnen Daniel Noll, som driver gården, og han er således den femte generation på foretagendet.
Huset ejer 3 grand cru marker, nemlig Mandelberg, Sporen og Gloeckelberg.
Her har vi en Pinot Gris, endda Cuvée Particulière og det er et fint glas vin. Der er duft en sødme, honning, sukker, ananas og safran. Smagsmæssigt også masser af sødme, dog alligevel med tilstrækkelig syre til at give vinen et modspil til den fede foie gras, og ellers lidt krydderi. Dejlig vin.
Købt hos Noll i Alsace, prisen ligger på 6,75€