Balthasar Ress havde – på vores forespørgsel om rigtige gode og måske mere ukendte producenter – anbefalet os et besøg hos Weingut Sohns. Vi havde derfor sat vingården på besøgslisten … faktisk som sidste stop på vores roadtrip.

Da vi hos Chat Sauvage nævnte, at vi havde påtænkt at besøge Sohns, så kom de med samme lovprisninger. Gustav fortalte, at de faktisk tit arbejdede sammen med Weingut Sohns og Verena Schöttle ringede endda til Sohns og forvarslede vore komme.

Så var vi sikre på at blive godt modtaget. Det var sgu service … vi takker Verena. Hun fik en aftale, således vi skulle være hos Weingut Sohns kl. 13.00. Så var det ligesom på plads og vi trillede selvfølgelig – ganske pligtopfyldende – ind på parkeringspladsen foran Weingut Sohns et par minutter før.

Weingut Sohns ligger – som Chat Sauvage – ved Geisenheim, men på et mere fladt stykke, men har deres marker spredt udover flere områder af Rheingau. Det skal jeg nok lige vende tilbage til.

Lidt om vinhuset

Historien om Weingut Sohns startede tilbage i 1929, hvor Jakob Sohns, der var udlært smed – schlossermeister – begyndte at drømme om at blive vinproducent, men først i 1933 købte han de første vinmarker og lagde dermed fundamentet til vingården.

I de første mange år var vinproduktionen mest en hobby, men da sønnen Otto Sohns i 1945 kom med i driften, så udvidede man med køb af yderligere vinmarker og gjorde vinproduktionen til den primære beskæftigelse på gården.

Da Otto i 1969 overtog hele driften sammen med hustruen Barbara, så havde gården samlet 3 hektar vinmarker. Siden 1983 har det imidlertid været Otto og Barbaras søn Erich Sohns, som har drevet vingården.

Erich er opvokset med vin, men egentlig uddannet civilingeniør. Han trådte ind i familievirksomheden straks efter endt uddannelse og han driver den i dag sammen med hustruen Sabine og deres to børn Martin og Pascal.

Pascal er dog også på vej ind i driften, da han blev færdig med sin uddannelse som vinmager i sommeren 2012

Familiens Sohns har samlet 8 hektar vinmarker, hvor hovedparten ligger omkring Geisenheim, men de har også parceller på marker i Oestrich-Winkel, Hallgarten samt en enkelt parcel i både Hattenheim samt Lorch.

Det er nemlig markerne … i Geisenheim; Kläuserweg, Mönchspfad, Kilzberg, Mäuerchen, Fuchsberg og Rothenberg, i Oestrich-Winkel; Jesuitengarten, Hasensprung, Gutenberg, Edelmann og Doosberg, i Hallgarten; Schönhell og Jungfer og endelig Hattenheimer Schützenhaus og Lorchhäuser Seligmacher.

Markerne er for 70% vedkommende Riesling, 20% Spätburgunder, men de resterende sorter er Weissburgunder, Rotberger samt Dornfelder. Alle markerne dyrkes økologisk.

Weingut Sohns laver en langt række vine, og selvom man ikke er medlem af VDP, så følger serierne af vinene alligevel VDPs mønster, blot hedder Gutswein i stedet SOHNS esprit, Ortswein SOHNS elegance, Lagenwein SOHNS Excellence og de bedste Gewächse kaldes SOHNS perfection.

Et fantastisk besøg hos Weingut Sohns

Da vi ankom til vingården blev vi hjertelig mødt af Erich Sohns, og han bød os velkommen. Vi startede med at gå op i husets smagelokale for at smage lidt vine.

Som alle de andre steder koncentrerede vi os om de tørre Riesling vine samt selvfølgelig Spätburgunder. Vi smagte Sohns tørre Riesling fra alle niveauerne … og på excellenceniveauet både en Winkeler Hasensprung Riesling Trocken og en Lorchhäuser Seligmacher Riesling Trocken.

I perfection serien smagte vi en forrygende 2015’er Geisenheimer Kläuserweg Riesling Erste Gewächs. Og huset Spätburgundere var ganske flot og samtidig ligger priserne på Weingut Sohns meget, meget fornuftigt.

Hans top Spätburgunder Geisenheimer Mäuerchen koster alene 16€, lillesøsteren 10,50€, mens de bedste perfection Riesling vine også ligger til 16€. Den prisbillige Gutswein Riesling SE koster alene 5,50€ og er ganske fortræffelig.

Vi fik undervejs sat lidt krydser ved de vine, som vi skulle købe og meget passende skulle vinene pakkes nedenunder på lageret ved vineriet, så Erich tilbød en rundtur i produktion aka vinkælderen. Det var vi bestemt friske på.

Vi fik set vinpressen, flaskelinjen og selvfølgelig vinkælderen, hvor Erich lagrer vinen på henholdsvis større egefade og for Spätbundernes vedkommende også på barriques.  Erich fortalte også om markerne, hvor fx Lorchhäuser Seligmacher har en imponerende 60% stigning.

Vi snakkede også lidt om flasker, idet Weingut Sohns på deres topvine anvender de gamle klassiske Rheingau flasker, som man ellers sjældent ser.

Den kaldes en Rheingauer Flöte – altså fløjte – og er en mørkegrøn flaske, der er slank, 35 cm høj og har nogle lodrette kanter på flaskehalsen.  Den blev egentlig indført for at tilføre vinene fra Rheingau deres egen særkende, men det ses imidlertid ikke ret tit og jo tror faktisk, at det var første gang på turen, at vi stødte på flasketypen.

Erich Sohns er en rar mand og vi fik en flot behandling på vingården, som virker meget moderne og eksperimenterende. Selv husets etiketter er moderne … og lidt sjovt kan man på deres hjemmeside se udviklingen af etiketterne siden 1969.

Om man er til moderne og smarte etiketter eller de gamle med næsten gotiske bogstaver er en smagssag og heldigvis også forskellig fra vinhus til vinhus.

Kommer du engang til Rheingau, så kan jeg og resten af knægtene bestemt anbefale at kigge forbi Weingut Sohns, som samtidig blev et fint punktum for vores rheingauske roadtrip.