Og minsandten om vi ikke fortsatte med endnu en af Di Filippos Grechetto vine … her Robertos Sassi d’Arenaria Grechetto Colli Martani, som er hans top Grechetto.
Sassi d’Arenaria betyder noget i retning af sandstensklipper og refererer til undergrunden i de marker, som Di Filippo har under appellationen DOC Colli Martani. Og vinen er noget anderledes end den første vin, bl.a. er den også fremstillet anderledes. For det første er høsten mindre, alene 60 hektoliter pr. hektar mod imponerende 100 hektoliter for forrige vin.
Derudover sker fermentering med skindet ved lav temperatur og derefter lagrer vinen sur lie i 6 måneder – dog fortsat på rustfrie ståltanke.
Næsen er mere moden, mere blomster og mere fersken med en sød og givende aroma. Der er fortsat en vis rankhed med sten, jern og stål samt nogle krydrede noter. Dufter virkelig godt.
Smagsmæssig god tørhed trods den lidt fyldige næse. Der er grapefrugt, bitterhed, bløde tanniner og samtidig fylder vinen munden meget mere.
Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, men denne har de ikke. Den koster 10€ på vingården, svarende til 75 kr. , hvilket også er billigt.
Rating 5/7