2014 Mollydooker, Carnival of Love Shiraz, McLaren Vale, Australien

Næste bombenedslag blev et ægte bombshell … den sexede Carnival of Love, næsteøverste trin på Shiraz stigen hos australske Mollydooker.

Sidst jeg smagte vinen var det i en årgang 2010, men her har vi altså vinen i nyeste version.

Carnival of Love er søstervin til den Cabernet Sauvignon baserede vin Enchanted Path. Etiketterne på de to vine danner endda tilsammen en smuk sammenhængende kærlighedshistorie, og de to vine er begge eneste vine i det næsthøjeste niveau i Mollydookers eksplosive sortiment. På øverste hylde står der kun en smuk håndgranat, nemlig Velvet Glove.

Druerne til Carnival of Love kommer – som foregående vin – fra Mollydookers topmark Gateway i McLaren Vale, men er i modsætning til Blue Eyed Boy en enkeltmarksvin og endda fra nogle af husets bedste parceller på marken.

Vinen er vinificeret på egefade og lagret på nye amerikanske fade. Mollydooker siger selv om vinen; What is Carnival of Love? This is as life should be … a Carnival of Love. Wine Spectator siger, at den er til 95 point i denne årgang … men ligger faktisk i de fleste årgange siden 2005 på mellem 93 og 95 point for vinen.

Igen en ultra mørk vin i glasset. Duften er – helt i tråd med 2010’eren – dyb, tæt solbær, brombær, engelsk lakrids i monsterstor eksplosion med elementer af chokolade, kaffe, vanilje, røg og derudover en snert af lidt eucalyptus.

I munden er det full throttle , selvom alkoholen er tonet en smule ned. Alkoholen giver dog fortsat giver en stærk fornemmelse i munden, selvom alkoholen er pakket cremet og fløjlsblødt ind. Tonsvins af sammenpresset bærintensitet og krydrede elementer. Eftersmagen er lang og munden er nærmest bedøvet efter vinen er sunket. Det er en ordentlig mundfuld, men smager sgu meget godt af en frugtbombe at være.

Forhandles hos Atomwine, hvor prisen er 549 kr.

Rating 5/7