Aftenens næste vin var en rosé, hvilket ikke er noget, som jeg normalt selv køber. Vi er i Rioja hos Bodegas Patrocinio, som er et kooperativ, som blev grundlagt i 1986 af 170 vinbønder.
I dag har kooperativet ikke mindre end 1.200 hektar vinmarker tilknyttet, hvoraf de selv ejer de 525 hektar, og der er i dag en produktionskapacitet på ikke mindre en 8 millioner liter vin årligt, så der er ikke tale om en lille producent, men et pænt stort foretagende.
Vinen her hedder Lágrimas De Maria, hvilket betyder “Maria’s tårer”, og er opkaldt efter kooperativets vinmager, Maria Martinez Marin. Den fås i både hvid (på Viura /Macabeo druen), en rød på Tempranillo, og så denne rosé, også på Tempranillo.
Maria Martinez Marin har studeret ved både universitetet i Sevilla, og er derefter uddanet ønolog via Logroño i Rioja. Før hun kom til Bodegas Patrocinio havde hun været på et andet kooperativ Baja Alcanadre.
Nå, men en rosé på Tempranillo, det har jeg vist ikke prøvet før. Det dufter af rødvin … hmmm mærkeligt … og lidt kunstig parfume, sådan ala “en vådserviet fra et fly”.
Smagen også lidt til den sjove side, der er syre, peber, kirsebær … sådan lidt ris alemande agtigt, en smule sur, en smule flad … selvom der er tannin til stede. Det er som om, at der mangler et eller andet.
Fås hos Vin og Vin, pris 69 kr.